Superliga

Williams: Brøndby-fans Europas bedste

David Williams takker for sin tid i Brøndby, hvor han har mødt nogle af Europas bedste fans.

David Williams fortsætter karrieren i North Queensland Fury, hvor han allerede er på en lejekontrakt. I sin afsked roser han især tilhængerne på Vestegnen for deres opbakning.

- Jeg vil gerne sende en stor hilsen og tak. Alle jeg har haft på besøg i Danmark har været vildt imponeret over fansene, som de kalder nogle af Europas bedste, og at spille foran dem, er en oplevelse man aldrig glemmer, siger David Williams til brondby.com.

- Held og lykke til drengene i truppen og alle dem udenfor også, det har været fedt at være en del af.

Med mere end 10.000 medlemmer er Brøndby Support kun overgået af FCK FC.