Serie A

AC Milan melder sig i jagten på Sissoko

Milano-klubben ønsker at tilknytte Toulouse-talentet Moussa Sissoko i januars transfervindue.

Selvom AC Milan i den seneste tid har skabt gode resultater ændrer det ikke på, at udløbsdatoen hos flere af de bæredygtige spillere nærmer sig. Særligt på den centrale midtbane er det sparsomt spillere i den yngre ende af aldersbarometret

Både Andrea Pirlo, Gennaro Gattuso og Massimo Ambrosini har alle rundet de 30 år, men nu synes et generationsskifte også at være på vej på denne del af banen, ligesom klubben med købet af Alexandre Pato tidligere forsøgte at give ungt blod til angrebet. 

Ifølge puntosport.net er spilleren milaneserne denne gang har kastet deres kærlighed på, den tyveårige Moussa Sissoko. Den franske landsholdspiller har imponeret i Toulouse, og sammenlignes spillemæssigt af flere med sin navnebror i Juventus, Mohammed Sissoko. Årsagerne hertil skal findes i Toulouse-spillerens evne til at bryde spillet, og sætte nye angreb i gang. 

AC Milan er dog ikke alene i jagten på det unge talent. Flere europæiske topklubber rygtes at følge Sissoko. Her i blandt AC Milans lokalrivaler fra Inter. Indtil videre er der dog ikke meldt om nogen bud på spilleren.