Serie A

Agent: Stop nu, Buffon skal ikke til Roma

Den italienske Juventus-legende Gianluigi Buffon rygtes til Roma, men nu sætter agenten Silvano Martina proppen i de rygter.

Gianluigi Buffon har lovet at blive i Juventus frem til i hvert fald sommeren 2013. Alligevel spekulerer italienske medier ugentligt i, at han skulle være på vej væk fra den klub, han har repræsenteret, siden han skiftede fra Parma i 2001.

Senest er Serie A-rivalerne rygtet varme på den 33-årige målmand, der fire gange er bleve kåret til verdens keeper. Agenten Silvano Martina maner dog alle rygter til jorden og forklarer samtidig, hvordan Roma-rygtet er opstået. Martinas gode ven Walter Sabatini forventes nemlig at blive Romas næste sportsdirektør.

- Han er Juventus-spiller, og han har tænkt sig at forblive Juventus-spiller. Jeg vil endnu engang gerne unstrege, at der ikke er nogen forhandlinger om at bringe Buffon til Roma. Og jeg har heller aldrig snakket med nogen som helst Roma-officials om en sådan mulighed. Alle ved, at Sabatini og jeg er gode venner, og vi spiser med hinanden jævnligt. Men det betyder ikke, at vi snakker om, at Buffon skal til Roma. Ingen har kontaktet mig for at tale om den bedste målmand i verden. Jeg har også læst, at jeg har snakket med Montali (Roma-official Gianpaolo Montali

red.

), men jeg har aldrig mødtes med ham, understreger Martina i et interview med

romagiallorossa.it.

Silvano Martina understreger i øvrigt, at Juventus ikke har givet udtryk for, at de gerne vil af med Buffon for at skaffe penge til andre indkøb.