Serie A

Ciro Ferrara: Sig til, hvis der er et problem

Ciro Ferrara er godt klar over, at klubben ikke er inde i en god stime, men han håber, at bestyrelsen siger til, hvis det er et problem.

Juventus fortsatte i dag de negative tendenser, da det blev til et nederlag på 1-0 på udebane mod Chievo.

Efter kampen var det en skuffet Ciro Ferrara der talte med Sky Sports Italia.

- Jeg forsøger at analysere situationen og dets aspekter. Drengene er skuffede, når resultaterne ikke er der, siger Ciro Ferrara inden han tager stilling til sin egen situation.

- Jeg kan ikke vide, hvordan ledelsen vurderer klub, træner og spillere, men hvis de mener, at der er et problem på trænerposten, så forventer jeg, at de siger noget. Hvis det er træneren der ikke formår at få det bedste ud af spillerne, så er jeg klar til at tage ansvaret for mine handlinger, siger Ferrara.

Hvis Napoli i aften besejrer Palermo, så betyder det, at Juventus ryger ud af top tre, men selv om at det skulle ske, så tror Ferrara stadig på Juventus i top tre.

- Helt ærligt, det her er en negativ periode. Jeg gider ikke finde på undskyldninger, men jeg tror på det her Juventus hold, slutter Ciro Ferrara.