Serie A

Dossena vil til Italien for at komme til Sydafrika

Andrea Dossena er kommet ud i kulden i Liverpool, og han ser behov for et skifte tilbage til støvlelandet for at sikre sig en plads i Italiens VM-trup.

Ligeså svær sæson Liverpool har haft indtil videre, ligeså svær sæson har det været for backen Andrea Dossena. Den tidligere Udinse-spiller er gledet ud af startopstillingen og har fået begrænset med spilletid. Det ønsker han nu at tage konsekvensen af, og derfor lufter han sin interesse for et skifte tilbage til Italien.

I høj grad drejer beslutningen sig om at sikre sig en plads i den italienske VM-trup, og derfor er det også nødvendigt at skiftet sker i det nærtkommende transfervindue i Januar.

- Jeg er begyndt at være bange for min VM-deltagelse med den nuværende situation, og jeg ved de tre italienske topklubber Juventus, Milan og Napoil er ude efter mig, siger Andrea Dossena til News of the World.

PÅ trods af den manglende spilletid i Liverpool, er Andrea Dossena ikke utilfreds med hverken Rafael Benitez eller klubbens behandling af ham.

- Jeg er ikke utilfreds med sden behandling jeg har fået. Jeg kender gamet, og ved det er manageren der sætter holdet, og jeg bliver betalt min løn for at respektere det. Tilgengæld er jeg en lille smulle skuffet over mig selv. Jeg føler aldrig rigtigt, at Anfield har nået at se den rigtige Andrea Dossena, siger den italienske back.

Dossena var over sommeren også rygtet til Juventus, men dengang valgte de Italienske vicemestre at hente Fabio Grosso i stedet.