Foto: Getty Images
Skandinavien

Norsk toptræner har meldt sig som sygeplejerske

Branns cheftræner Lars Arne Nilsen har meldt sig som frivillig hos det norske sygehusvæsen.

Mens fodbolden ligger stille, kan man lige så godt gøre sig nyttig, og det gør Lars Arne Nilsen, der til dagligt står i spidsen for den norske klub Brann, der i sidste sæson blev nummer ni i Eliteserien.

I Norge er man - ligesom i Danmark - under pres i sygehusvæsenet, hvor der på grund af det store udbrud af coronavirus kan mangle hænder på sygehusene, og derfor har den 55-årige toptræner meldt sig under fanerne.

Læs også:Svensk topklub: Flere kan have fået coronavirus

- Jeg har meldt mig som frivillig, hvis der bliver brug for mig. Jeg er jo gammel sygeplejerske, og selv om jeg er lidt rusten, er jeg til rådighed, hvis det behøves, siger Lars Arne Nilsen til Eurosport.no og fortsætter:

- Det er mange, mange år siden (at han arbejdede som sygeplejerske, red,), men hvis der ryger mange i karantæne, og hvis mange i sygehuspersonalet bliver syge, kan jeg træde til. Jeg kan sikkert være nyttig, hvis der opstår krise.

Læs også:FC Midtjylland bekræfter: Har sendt brasilianer hjem

I Norge er 1.599 smittede med coronavirus, mens seks er døde som følge af sygdommen. Til sammenligning er 1.132 smittede i Danmark, hvor også seks er døde. I begge lande forventes et stort mørketal.

Lars Arne Nilsen er far til den tidligere AC Horsens-spiller Sivert Heltne Nilsen. 

Læs også:Agent hinter til Pogba-skifte: Vil skaffe stor spiller til Real Madrid

Læs også:Klubberne er uenige: Én mand kan ende med at udpege nedrykkere

Læs også:Klubløs kriger vil til Danmark: Åben for kontrakt - også som amatør