Superliga

Augustinussen er klar for AaB

Thomas Augustinussen er blevet løst fra sin kontrakt i Salzburg og bliver præsenteret i AaB

- Mange tak, Thomas. Held og lykke hos din gamle, nye klub.

Sådan skriver Red Bull Salzburg på klubbens hjemmeside i en nyhed, der fortæller, at Thomas Augustinussen er blevet løst fra sin kontrakt med den østrigske klub.

- Danskeren tager tilbage til Aalborg, hedder det også.

Dermed lader det til, at de seneste mange uger spekulation omkring Thomas Augustinussens retur til AaB nu endelig er forbi.

Thomas Augustinussen kom fra AaB til Salzburg i 2009, men har gennem det meste af forløbet haft svært ved at komme til fast spilletid.

21 kampe blev det til i Østrig for den tidligere AaB-anfører. Endnu har AaB ikke meldt noget ud om et skifte.