Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Ustyrlige Bundu er for god til Superligaen

Tipsbladet.dk zoomer ind på Superliga-opgøret mellem AGF og FC Nordsjælland.

AGF - FC Nordsjælland 2-1 (1-1)
1-0 Jakob Ankersen (6.)
1-1 Kian Hansen (41.)
2-1 Bror Blume (62.)
3-1 Patrick Mortensen (65.)

Kampens bedste
AGF:
Alexander Jovanovic fortjener egentlig at få titlen som kampens bedste spiller for AGF. Han havde den ene store refleksredning efter den anden, og hvis han ikke havde reddet AGF så mange gange, havde det måske blevet et andet udfald. 

Det er bare umuligt at komme udenom Mustapha Bundu. Han er muligvis den mest formstærke spiller i Superligaen i øjeblikket. Han havde en fod med i alle AGFs scoringer. Først med en assist til Jakob Ankersen efter en god solotur, og i anden halvleg satte han også Bror Blume op. Ved 3-1 scoringen var han på togt igen, og denne gang blev han nedlagt i straffesparksfeltet. Der må være mange udenlandske klubber, der har et vågent øje på Mustapha Bundu i øjeblikket. Han har været direkte involveret i 11 scoringer i de seneste seks kampe. Ganske enkelt imponerende. 

Læs også:FC Nordsjælland: Antwi er sluppet billigt

FC Nordsjælland:

Mikkel Rygaard tiltrak stor interesse i sommerens transfervindue fra netop AGF. Søndag spillede han en fornem kamp for FC Nordsjælland. Han satte flere gange sine offensive medspillere i scene med fantastiske afleveringer. Han lagde også op til Kians Hansens scoring, og han var tæt på at score et flot mål i anden halvleg, men Jovanovic reddede. 

Læs også:Video: Årets redning af Jovanovic?

Kampens værste
Hele FC Nordsjællands dumper i denne kamp. Store fejl fra Mathias Rasmussen og Ulrik Jenssen kostede dyrt. Defensiven lignede kegler, når AGF's Mustapha Bundu angreb mod mål. 

Der er derfor noget at arbejde på for FC Nordsjælland, hvis de skal gøre forhåbninger om at komme i top 6. 

Kampens detalje
Alexander Jovanovic stod en fantastisk kamp for AGF. I første halvleg fik Mads Døhr Tychossen en kæmpe chance for at score, men på mirakuløs vis fik Jovanovic parrerede bolden væk til stor jubel på Ceres Park. Det er en kandidat til årets redning, og Jovanovic havde stor andel i, at AGF kom fra opgøret med tre point. 

Læs også:Video: FCN-spiller i grimt uheld i Århus

Læs også:LIVE: AGF skal fortsætte sejrsstimen mod FC Nordsjælland

Læs også:OB'er glæder sig til at høre fansene på heden