Deadlinedag: Da Red Bull sendte flyet til Danmark

Transferdeadline nærmer sig, rygterne flyver, og handler bliver bekræftet eller falder til jorden. Tipsbladet ser i denne miniserie nærmere på transferdeadline og kræfterne, der er i spil, her sammen med Horsens’ sportschef Niels Erik Søndergård.



I de sidste uger og dage af et transfervindue er der altid fuld fart på såvel nyhedsstrømmen som en rygtemølle med alle mulige og umulige klubskifter i ind- og udland.

Nogle gange har historierne absolut intet på sig, nogle gange ryger kvarte og halve sandheder afsted, mens vigtige pointer går tabt, og andre gange igen er der for alvor noget om snakken.

Og selvom fodboldens parter ynder at bebrejde medierne for de mange historier, er der i kulissen ofte gang i mangt og meget, som offentligheden aldrig hører om.
En af dem, der kender transfermarkedet og deadlinedøgnet indgående, er Niels Erik Søndergård.

Han er sportschef for Superliga-oprykkerne AC Horsens, og inden da var han fra 1998 til 2020 enten transferansvarlig eller med til at tage beslutningerne i forskellige stillinger i Esbjerg fB.

At priserne på spillere er steget er tydeligt, men opmærksomheden omkring transfermarkedet er også blevet markant større, hvilket klubberne er nødt til at tage hensyn til.

– Der er kommet langt flere aktører på markedet. Det gælder i medierne, og det gælder også i agentbranchen. Der er bare flere af forholde sig til, siger Niels Erik Søndergård.

173320

– Jeg er også nødt til at nævne sociale medier i den sammenhæng. De betyder noget for, at der er fokus på alt, der sker på transfermarkedet, og det er hele tiden. Der er virkelig ikke ret meget, der kan gå under radaren i dag, eller som ikke bliver kommenteret eller opdaget af de traditionelle medier eller af en bruger på et socialt medie et eller andet sted, siger Niels Erik Søndergård.

I Italien og Spanien har store medier og fans efterhånden godt styr på, hvilke privatfly især de store klubber ofte bruger til at fragte nye spillere til lægetjek og kontraktunderskrivelse, og i Danmark har fans denne sommer haft et godt øje til eksempelvis de fly, der viste sig at bringe Mohamed Daramy og Daniel Wass.

For Niels Erik Søndergård er det gode eksempler på, at det kan være svært at holde handler hemmelige i dag.

– Dengang vi skulle sælge Peter Ankersen til Salzburg, skal jeg love for, at det blev bemærket i Esbjerg, da der pludselig holdt et Red Bull-jetfly ude i lufthavnen, siger Horsens-chefen, der dengang arbejdede i en tilsvarende stilling i EfB.

– Da vi for nylig var ved at sælge Casper Tengstedt til Rosenborg, var de norske journalister meget interesserede i, hvornår Casper skulle flyve, og hvilket fly det var med. Jeg svarede, at jeg ikke anede det, men motivet var da klart nok. Man ville gerne være den første til at fange Casper med hans far eller agent, når de landede fra Danmark.

At agere og reagere
Man kan ikke forstå deadlinedag uden at se på, hvad der går forud.

Og som sportsdirektør, hvor man er ansvarlig for truppen, skal man helst ikke gå ind til den sidste dag med for mange åbenlyse huller på førsteholdet.

– Meget handler om truppen, og hvordan holdet er kommet fra start. Jeg tror, at alle mine kolleger gerne vil have så meget som muligt på plads tidligt i transfervinduet, og så der nogle klubber, der  kalkulerer med, at der som regel dukker nogle gode muligheder op til sidst, siger Niels Erik Søndergård.

– Jeg mener personligt, at når grundspillet er spillet en-tredjedel færdigt, når transfervinduet lukker, har vi mistet meget, hvis vi ikke har haft et godt hold på plads fra start.

– Hvis vi tager vores sæson, så skulle vi ikke så meget. Og meget af det, vi skulle have på plads, fik vi løst i juli.

173320

– Så kom salget af Casper Tengstedt til Rosenborg. Vi vidste godt, at det kunne komme, uden at det på nogen måde var sikkert. Vi havde taget Samson Iyede ind fra Fredericia og hentet Elijah Just, så på den måde var vi forberedt.

– Men vi er også en af de klubber, der er et stykke nede i fødekæden. Vi er ikke dem, der vælter den første dominobrik. Så det betyder, at vi er nogle gange er nødt til at være tålmodige, siger Niels Erik Søndergård.

– Som vi også har meldt ud før, kigger vi efter en offensiv spiller. Hvis vi havde fundet den helt rigtige spiller i den rigtige handel, så havde vi hentet ham. Nu ser vi i stedet situationen an og ser, hvor dialogen fører hen.

Ikke med chefernes gode vilje
Hvordan hænger det sammen at være på plads med så meget som muligt og at afvente mulighederne i slutningen af et transfervindue?

En del af forklaringen er i dette tilfælde AC Horsens’ størrelse, eller lidt frækt sagt manglen på samme.

AC Horsens og Lyngby slås i Tipsbladets analyser om at have Superligaens mindste budget, og mens tusinder af professionelle spillere i Europa har fundet ny arbejdsgiver siden slutningen af sidste sæson, dukker mange andre op på markedet i disse dage.

– Der er ofte en forklaring på, at handler ikke er faldet på plads, og at klubber har åbenlyse behov, de skal have udfyldt, men ikke har fået dækket af endnu.

– Vi arbejder ud fra et rammebeløb til en handel, og der kan vi i slutningen af et transfervindue havne i en situation, hvor vi får mulighed for at hente en spiller, vi overhovedet ikke var i nærheden af at have råd til tidligt i transfervinduet, men hvor aftalen så falder markant i pris.

– Der opstår situationer i slutningen af transfervinduet, der giver klubber nye muligheder. Nogle spillere ryger på bænken og vil videre, efter de har mistet deres pladser. Spillere bliver budt rundt i slutningen af vinduet, spillere der ikke var tilgængelige 20. juni. Andre spillere kan have stilet forgæves efter at komme til FC København eller Rosenborg, men står så i slutningen af august, hvor de meget gerne vil spille Superliga-fodbold, siger Niels Erik Søndergård.

– Det er ikke så meget anderledes, end hvad der sker for FC København og FC Midtjylland, der i slutningen af vinduet kan få tilbudt folk, der ville til en Top 5-liga. Og vi kan se samme situation med reserver hos os, som så i slutningen af et transfervindue afsøger markedet og kan finde sammen med eksempelvis en klub i 1. division.”

Hvad er det vildeste transfervindue, du har været del af?
– Det må være dengang, vi slog Saint-Ètienne og kom i gruppespillet i Europa League. Vi havde solgt Martin Braithwaite, og vi skulle forstærke os og have spillere til at spille i et gruppespil. Der var der dælme megen aktivitet, og pludselig havde vi adgang til nogle helt andre spillere, end der normalt var mulige for EfB, fordi klubben skulle spille europæisk. Det endte med, at vi lejede Mushaga Bakenga i Club Brugge og købte Mohammed Fellah oppe i Norge [af Vålerenga], der var virkelig travlt i den sidste uge, fordi vi kvalificerede os til gruppespillet.

Hvilken deadlinehandel gav mest travlhed?
– Det var, da FC Midtjylland valgte at indløse frikøbsklausulen på Martin Pusic. Der fik vi ufrivilligt pillet vores topscorer ud af holdet dagen før, januar-transfervinduet lukkede. Der var der virkelig fuld hammer på i sidste 48 timer, hvor vi endte med at leje Daniel Larsson af Granada. Jeg tror dårligt nok, jeg sov i de 48 timer, der var røde øjne bagefter.

173320

Hvordan håndterer I rent menneskeligt det spil på transfermarkedet, hvor både I som klub og jeres spillere afsøger en masse muligheder og ret tydeligt forsøger at komme i en bedre situation, nogle gange på bekostning af hinanden?
– Der er mange snakke på transfermarkedet. Vi overholder selvfølgelig reglerne om, at man kontakter klubben først, før man taler med en spiller, men uformelt er der jo en hel masse agentsnak og alle mulige løse dialoger om ting, der oftest aldrig bliver til mere end snak. Hvis man er ærlig omkring tingene og fortæller i forvejen, at der er ved at opstå mulighed for at skifte, eller at man undersøger mulighederne, og det så siden viser sig, at det ikke bliver til noget, så er man lige gode venner af den grund.

Sommerens 20 største transfers i fodbold – klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.





TIPSBLADET SPECIAL

Røven i klaskehøjde: De overrasker i Superligaen

‘De er glade for, at jeg snakker dansk’

Medie fremhæver Eriksen og dansk stortalent

Glippede for FCM: ‘Sindssygt jeg skal sige de ord’

Kæmpe kærlighedserklæring til Brøndby

Højlund med helterolle for Napoli

Skidt nyt for FCK: Profil ikke med til FCM-brag



INTERVIEW

Glæd jer, Brøndby: ‘Han er vild!’

Her kan du se FC Midtjylland mod FC København

Brøndby-talenter vinder 8-1 i U19-ligaen

Silkeborg IF – Viborg FF

Brøndby IF – Randers FC

– Det skriger til himlen i Brøndby!



FANKLUBBEN

‘Det bliver fandeme et dyrt vindue, det her’

Afsløring: Bech sagde ja til FCM – AGF sagde nej

Choktransfer? Her er prisen på Ronaldo

Mener FC København det fortsat alvorligt?

FC Midtjylland – FC København

‘Jeg skal gøre pladsen til min nu’



Victor Laursen Hegelund EKSKLUSIVT

Færdig i Italien – talent træner med i dansk klub

Afsløring: Andreas Maxsø tager på nyt eventyr

Brian Riemer giver råd til storklub

FC Nordsjælland – Sønderjyske

AGF-boss: ‘Tog tre sekunder – umuligt!’

Frank efter nederlag: ‘Meget stolt af spillerne’

FC Midtjylland bød stort på Superliga-stjerne

Viaplay-boss langer ud efter AGF

AGF og OB var enige om at spille søndag

I ekstase over ny stjerne: ‘Ekstremt spændende’

Afsløring: Esbjerg sælger Jacob Buus

FC Barcelona trækker sig fra turnering

FC København-fans raser over Sune Smith-Nielsen



Ny Brøndby-juvel? Steve Cooper roser

Cooper melder ud om Lauritsen og Vanlerberghe

Lukas Lerager sammenlignes med verdensstjerner

Reagerer på spekulation om Patrick Pentz

Fodboldboss: FCK udnytter smuthuller i systemet

Så mange millioner kræver de for Bo Henriksen

Han kan blive den næste store profil!

Tæt på utrolig kamprekord

Top 6-gyser: ‘Dem tror jeg på’

Albert Grønbæk: ‘Vanvid!’

Marseille kan overraske i Le Classique

FC Barcelona vinder stort over Mallorca

Er han den nye Rurik Gislason?

Ny kæmpe nedtur for Frank

Røven i klaskehøjde: De havde det bedste vindue

Sådan skaber de en ‘kæmpe sensation’

Køber de FCK-spiller? Nu svarer sportsdirektøren

Cooper: ‘Jeg nyder virkelig jobbet’

Oscar Højlund undskylder i omklædningsrummet

Skifte trak ud: ‘Jeg troede, det var lidt dødt’

De 10 største handler i vinterens transfervindue

Vild med ny FCK-stjerne: ‘Atiba Hutchinson vibes’

Hylder Manchester United-stjerne