– Det havde været frygteligt, hvis der ikke var pres på i Brøndby

Der er pres på i Brøndby IF, og Niels Frederiksen ville ikke have det på nogen anden måde.



Brøndby IF har fået en noget nær perfekt start på sæsonen.

Efter 10 spillerunder er klubben fra den københavnske Vestegn nemlig på førstepladsen i Superligaen med 21 point, og det er ét point mere, end de forsvarende mestre fra FC Midtjylland hidtil har raget til sig.

Med sådanne resultater kommer der øget opmærksomhed og øget pres på i en klub som Brøndby IF, men det gør ikke cheftræner Niels Frederiksen spor. Tværtimod betragter han det som en positiv oplevelse for truppen.

Læs også:Superliga powerranking: Målene sejler ind

– Jeg vil alle dage hellere ligge nummer et end nummer to eller tre. For fanden, det er jo det, vi spiller for. Vi spiller for at være de bedste, vi spiller for at vinde, og vi lever af den interesse, der er, og vi skal være en klub med pres på. Det havde været frygteligt, hvis vi lige pludselig var en klub, hvor der ikke var pres på. Det synes jeg er fint, det er også fin læring for de unge spillere, at de bliver mødt med de spørgsmål. Så nej, overhovedet ikke. Det vil jeg ikke fedtspille på. Vi er meget tilfredse med at ligge nummer et, og det vil vi gerne gøre så ofte som muligt, siger Niels Frederiksen.

Sæsonens gode resultater på Vestegnen er nok kommet bag på en del. Det er trods alt under et år siden, at Brøndby IF sagde farvel til nogle af deres største profiler som Kamil Wilczek, Dominik Kaiser og Hany Mukhtar for i stedet at satse på yngre spillere som Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup og flere.

Også Niels Frederiksen er en smule overrasket over, at Brøndby efter ti runder er foran blandt andre FC Midtjylland og FC København, som hver har vundet Superligaen tre gange over de seneste seks sæsoner.

Læs også:Brøndby-bombere og Bah: Her er de nominerede til Superliga-pris

– Jeg er da positivt overrasket over vores pointhøst. Efter 10 kampe ligger vi med et snit på 2,1. Det er jeg da positivt overrasket over. Det er ikke sådan, at vi ikke havde forventet, at vi skulle spille med i den sjove ende. Det havde vi da, og vi har også en officiel målsætning, der hedder top tre, og den holder vi jo fast i. Men det er klart, at når jeg kigger på de andre klubber, så synes jeg da godt, at jeg kan finde nogen, der på papiret lige nu trupmæssigt ser stærkere ud end os lige nu, ingen tvivl om det. Og der kan jo være forskellige forklaringer på det, siger Niels Frederiksen og uddyber:

– Måske har Midtjylland brugt lidt energi på Europa, og FCK kender vi jo alle historien om. Det er ikke noget, der har kørt i olie. Og så er der jo andre, der får mulighed for det. Derfor tror jeg også, at vi får en sæson, hvor det der med at to hold stikker fuldstændig af, som de gjorde i sidste sæson – på det her tidspunkt var de jo fanme milevidt foran alle de andre klubber – ikke kommer til at ske i år, i hvert fald bliver det trukket meget langt. Jeg tror faktisk ikke, at det kommer til at ske i år, for det ser meget mere jævnbyrdigt ud.

– FCK skal da nok komme til igen og blande sig og få en masse point, men det er klart, at de næste mange point, de tager mere end os, bruger de jo kun på at indhente os, og så er vi langt henne i turneringen, hvor de sidste år var mange point foran os nu. Men det er jo fint for spændingen, synes jeg.

Brøndby IF skal mandag møde AGF. 

Læs også:Kan ånde lettet op: FC København, Brøndby og Lyngby går fri
Læs også:Superligaens bedste: Jesper Lindstrøm og så alle de andre


Her er fire bud på Bo Henriksens næste job

Fem europæiske storklubber til pokalbrag i Herning

Tabte kun til FCM: Nu går han på pension igen

Jonas Wind er i København

FCK med tilbud – nu vil de have ham

Klar besked: ‘Giver absolut ingen mening’

Vil være en af verdens største klubber om fem år

Vil gøre alt for at hente FC København-profil

Griner af AaB-rygte

Mainz-boss: Derfor fyrer vi Bo Henriksen

Thomas Delaney: ‘Jeg tror, det er folk der better’

Rigmand vild med FC København-aftale

Afslører tidligere Brøndby-spilleres indkomst

FCN-stjerne revser: ‘Meget utilfredsstillende’

Hylder FCK-stjerne: Bedste dansker nogensinde

Stor derby-bøde til FC København

– Det har man nok aldrig set før

Haaland slår 30 år gammel rekord i vanvidskamp

Chok tæt på EM: Dansk verdensstjerne skadet

Frank reddet i døende sekunder

Ekspert: ‘Mærkeligt’ hvis Nartey vælger denne klub

Lørdag sker det for Frank: ‘Specielt’

Hustruen vakte opsigt – nu reagerer Vingegaard

Hjulmands Leverkusen nedlægger Dortmund

Patrick Da Silva idømt fængsel

FCK ude af guldkampen? Gravesen og Tøffe uenige

Peter Sørensen: Kæmpe fejl af FCK-bestyrelsen

– Har ikke ubegrænset kredit

Kæmpe drama – Færøerne laver stort VM-resultat

Raser – kræver Jesper Fredberg og co. fjernet

Ingen tvivl: ‘De er iskolde!’

Dybt skuffet og trist

Nu bliver det endnu dyrere at komme til landskampe

Vanvittigt uheldig i Danmark: Nu får han ny chance

Ydmygelse: FCM banker FCN i pokalturneringen

Sker det fredag? Danmark kan nå stor milepæl

Froholdt får kæmpe hæder

Nu møder de op til VM-lodtrækningen alligevel

Kryptisk Jonas Vingegaard: Ingen kommentar

Får PC mindre magt i Wolfsburg?

Her kan du se FC Midtjylland mod FC Nordsjælland

På rov i FC København

Arne Slot erkender Liverpools svigtende styrke

Chelsea og Liverpool flopper fælt

Mål i italiensk pokalderby

Tidlig scoring leder Arsenal mod sejr 

Viborg tager første stik i pokalkvartfinale

Real Madrid stopper dårlig stime med sikker sejr

Aalborg lukker CL-året med favoritsejr

FCK punkterer Esbjergs pokal-drøm