Superliga

Esbjerg-profil ude op til en måned

Thomas Gaardsøe har pådraget sig en fiberskade, der holder ham ude de næste to til fire uger. Han misser dermed klubbens pokalsemifinaler.

Esbjergs forsvarsspiller Thomas Gaardsøe er ude de næste to til fire uger med en fiberskade. Det viser en scanning, som Gaardsøe har fået foretaget i dag.

- Som vi havde forventet, så er der tale om en fibersprængning i baglåret, og det kommer til at koste ham en pause på 2-4 uger. Vi begyndte at arbejde med ham med det samme, og derfor har vi et håb om, at han komme tilbage til nogle af sæsonens sidste kampe, siger Esbjergs fysioterapeut Bo Larsen til klubbens hjemmeside.

Skaden betyder, at Gaardsøe med al sandsynlighed misser begge Esbjergs pokalsemifinaler samt en tre-fire Superliga-kampe.

Tabet af Gaardsøe betyder, at der kan være mere spilletid på vej til den tyske lejesvend Davidson Drobo-Ampem kan få mere spilletid efter sin debut i weekendens kamp mod FC Midtjylland. I første omgang er det dog formentlig svenske Fredrik Risp, der overtager Gaardsøes plads i Esbjergs centrale forsvar. Han er tilbage efter at have siddet ude med en skade og kan gå direkte ind i Esbjergs startellever.