Video : Tipsbladet
Superliga

Får travlt med at færdigspille ligaen: Spillernes ferie kan blive udskudt

Det kan blive svært for spillerne at holde ferie, når coronakrisen er overstået.

I øjeblikket ligger den danske Superliga fuldstændig stille som følge af coronavirussen, som man blandt andet forsøger at neddæmme ved at undgå at forsamles i større mængder, hvilket går udover fodbolden.

Endnu står det ikke klart, hvornår man kan komme til at spille i Superligaen samt 1-. og 2. division, men der er til gengæld lagt en grænse for, hvornår man skal være færdige. Det bliver 30. juni, melder UEFA efter et møde med blandt andet klubbernes internationale forening og spillernes ditto.

Læs også:UEFA har planen klar: Ligaerne kan spille frem til 30. juni

Derfor kan det ende med, at man kan få meget travlt med at få spillet kampene - og derfor kan det også betyde en meget kort ferie for spillerne. Det fortæller direktøren i den danske spillerforening Michael Sahl Hansen i et interview med Ekstra Bladet, hvor han peger på, at der er muligheder, som man kigger på.

- Vi er i en god dialog med Divisionsforeningen og er opmærksomme på, at et scenarie kan blive, at spillernes ferie må udskydes, hvis turneringerne skal færdigspilles i hele juni, lyder det fra Michael Sahl Hansen.

Læs også:Kjær har ondt af Hareide: Har gjort et fantastisk arbejde med landsholdet

Foruden UEFA's melding, så peger han desuden også på, at det er afgørende, at man får afsluttet turneringen 30. juni, da det er skæringsdato for klubskifter. 

Endvidere understreger Claus Thomsen fra Divisionsforeningen, at man snart skal have en dialog med Spillerforeningen om ferieplanerne, da det er meget vigtigt for dem, at få færdigspillet sæsonen.

UEFA's planer med at få spillet ligaerne rundt omkring i Europa handler blandt andet om, at man skal lave om i de dage, hvor man spiller kampe, så man bedre kan nå at få det hele på plads inden 30. juni.

Læs også:DBU-chef: Ked af at Hareide ikke kan slutte med EM

Læs også:Højbjerg støtter UEFA's flytning af EM: Men det er drønærgerligt

Læs også:Fodboldspillernes fagforening: Coronakrisen kan ende i massefyringer