Superliga

Heinze: Tilfreds med et point

Lasse Heinze er tilfreds med Silkeborgs pointudbytte af kampen mod Esbjerg.

Silkeborg fik i går 1-1 på udebane mod rivalerne fra Esbjerg, og det resultat er målmand Lasse Henize fint tilfreds med.

- Det er klart, at deres mål får sat dem rigtigt i gang, og der kunne vi godt mærke, at der var noget vildskab i øjnene på dem. Men jeg synes egentligt, at vi får redet det okay af, og der er ingen tvivl om, at det her resultat er rigtigt godt for os, siger Lasse Heinze til Silkeborgs officielle hjemmeside.

Lasse Henize parerede et straffespark fra Thomas Gaardsøe i kampen.