– Hold kæft, jeg elsker ham!

Sønderjyske har overlevet i Superligaen, og det glæder fan Lars Alnor, der især sender en stor tak til træner Thomas Nørgaard.



FCN_250x257Sol, sommer og Superliga. Så enkelt kan det næsten siges.

Med to kampe igen er overlevelsen i Superligaen en realitet, og der skal også spilles Superliga på Sydbank Park til næste sæson. Én ting er helt sikkert, det blev med garanti fejret på den helt store klinge, da Crazy Daisy i Haderslev havde ekstraordinært åben søndag nat. Det til trods for at mange i løbet af foråret havde travlt med at erklære Sønderjyske som sikre nedrykkere og dømme os ude af det fine selskab.

Sæsonens helt store målsætning har været overlevelse, og velvidende at man som klub har haft ligaens måske mindste budget, synes jeg på ingen måde, at det er overraskende, at det nu lykkes. Selvom sæsonen stadig er i gang, synes jeg roligt, man kan sige, at det er langt mere end godkendt.

En ting er overlevelse i Superligaen, men hvad der er endnu mere imponerende, synes jeg er måden det er sket på. Grundstenene blev bygget for godt og vel 2,5 år siden med ansættelsen af Thomas Nørgaard, hvor der blev implementeret en tydelig spillestil og et koncept, man som klub har været tro mod. Holdet har ved flere lejligheder bevist, at man kan drille de store klubber i ligaen ved at være modige og tro fuldt og fast på egne evner og det koncept, der har været med til at danne det Sønderjyske, som nu har sikret endnu en sæson i toppen af dansk fodbold.

Sønderjyllands største jubelidiot

Det kan hurtigt komme til at lyde, som om jeg er Sønderjyllands største jubelidiot, og ret skal være ret: Selvom jeg er ovenud tilfreds med den endelige overlevelse, så har der bestemt også været huller i osten. Når man har lukket mere end 60 mål ind, vidner det om, at der har været nogle ret tydelige problemer i den defensive struktur.

Dertil skulle man som fan have en god portion is i maven og en ualmindelig stærk tro på, at tingene nok skulle gå den rigtige vej igen efter en yderst hård start på foråret. Læg dertil en midlertidig plads under nedrykningsstregen, før det afgørende kvalifikationsspil startede. Heldigvis viste det sig, at det sønderjyske-overlevelses-DNA ikke var forsvundet, selvom nogle ret så upopulære tidligere amerikanske ejere ellers havde gjort sit for at ændre alt det, som klubben stod for.

Så selvom vi med garanti bliver udråbt som en af de to sikre nedrykkere til næste sæson, forstærker det blot min tro på, at der også i næste sæson kan bygges yderligere på.

Jeg vil undgå at bevæge mig ud i taktiske analyser, men blot nøjes med at sige, hvad jeg har nævnt før. Hold kæft, jeg elsker Thomas Nørgaard.

Lars Alnor, Sønderjyske-fan

Det er flere gange i foråret blevet pointeret, at den gode form og de flotte sejre hen over påsken skyldes en storslået holdindsats og genfundet vindermentalitet. Det står 100 procent for egen regning, men jeg synes lidt, at man kunne læse mellem linjerne, at flere spillere er blevet mindet om, at en overlevelse kun er mulig ved at sætte holdet først. I min verden lugter det langt væk af Marc Dal Hende og den kæmpe opblomstring, han har fået dette forår. For jeg tror simpelthen ikke, at man kan personificere overlevelses-DNA og vindermentalitet bedre end Dal Hende, og det er jeg ret sikker på, at han også har mindet sine holdkammerater om. Der skal derfor lyde et kæmpe TAK for en flot og lang karriere i lyseblåt – jeg tror ikke, man kunne have skrevet en bedre afslutning på samarbejdet. En spiller og kriger, der udstråler alle de dyder, som Sønderjyske står for.

Han er den største profil

Der er flere spillere som gennem sæsonen har haft en kæmpe betydning. Efteråret ville aldrig have været det samme uden Lirim Qamili og hans mange mål. Daniel Gretarssons kæmpe betydning for en genfundet defensiv stabilitet i kvalifikationsspillet. Olti Hysenis kæmpe talent, der giver håb for fremtiden.

Men den absolut største profil er uden tvivl Thomas Nørgaard, og han fortjener alle roser, der bliver sendt hans vej. Han har formået at få det bedste ud af det, han har til rådighed. Det er ganske enkelt et imponerende stykke trænerarbejde. Jeg vil undgå at bevæge mig ud i taktiske analyser, men blot nøjes med at sige, hvad jeg har nævnt før. Hold kæft, jeg elsker Thomas Nørgaard.

Overlever Sønderjyske i Superligaen i næste sæson?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

Et af nøgleordene for denne sæson har været kontinuitet. Det samme bliver i den grad gældende for den kommende sæson. Det er svært at sige hvad der kan forventes, da der med garanti kommer til at ske ændringer hen over sommeren. Flere spillere har vist sig flot frem og kan være på vej videre, og selvom jeg næsten ikke tør tænke tanken, hvad skal der ske med Thomas Nørgaard?

For det vil være naivt at tro, at der ikke er større klubber, der har set, hvor dygtig en træner han er. Det betyder også, at sportsdirektør Casper Daather og hans team, højst sandsynligt, kommer til at stå overfor en stor opgave når truppen skal forstærkes frem mod næste sæson, uagtet hvilke spillere der bliver solgt. 

Der er heldigvis to kampe tilbage før sommerferien, og før man som fan for alvor skal finde balancen mellem glæde og bekymringer for næste sæson. Så indtil da vil jeg se frem til, at jeg endnu en gang kan nyde Superligaens bedste stadionplatte i næste hjemmekamp mod Lyngby.

Lars Alnor, Sønderjyske-fan.







LIVE

LIVE: Urimeligt at FCK har hjemmebane hver gang

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer

De overvejer Christian Eriksen

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Manchester United vil i dialog: Er han ny træner?

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

FC København og AGF jagter Igor Drapinski

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Thomas Frank scorer sommerjob

Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Sker for første gang i 20 år for Real Betis



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Stor hyldest af Mike Tullberg

Transferfri stjerne i København

Verdensstjerner optræder til historisk VM-show

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle

Claesson: ‘Det har været et langt mareridt’