– Hold kæft, jeg elsker ham!

Sønderjyllands største jubelidiot

Det kan hurtigt komme til at lyde, som om jeg er Sønderjyllands største jubelidiot, og ret skal være ret: Selvom jeg er ovenud tilfreds med den endelige overlevelse, så har der bestemt også været huller i osten. Når man har lukket mere end 60 mål ind, vidner det om, at der har været nogle ret tydelige problemer i den defensive struktur.

Dertil skulle man som fan have en god portion is i maven og en ualmindelig stærk tro på, at tingene nok skulle gå den rigtige vej igen efter en yderst hård start på foråret. Læg dertil en midlertidig plads under nedrykningsstregen, før det afgørende kvalifikationsspil startede. Heldigvis viste det sig, at det sønderjyske-overlevelses-DNA ikke var forsvundet, selvom nogle ret så upopulære tidligere amerikanske ejere ellers havde gjort sit for at ændre alt det, som klubben stod for.

Så selvom vi med garanti bliver udråbt som en af de to sikre nedrykkere til næste sæson, forstærker det blot min tro på, at der også i næste sæson kan bygges yderligere på.

Det er flere gange i foråret blevet pointeret, at den gode form og de flotte sejre hen over påsken skyldes en storslået holdindsats og genfundet vindermentalitet. Det står 100 procent for egen regning, men jeg synes lidt, at man kunne læse mellem linjerne, at flere spillere er blevet mindet om, at en overlevelse kun er mulig ved at sætte holdet først. I min verden lugter det langt væk af Marc Dal Hende og den kæmpe opblomstring, han har fået dette forår. For jeg tror simpelthen ikke, at man kan personificere overlevelses-DNA og vindermentalitet bedre end Dal Hende, og det er jeg ret sikker på, at han også har mindet sine holdkammerater om. Der skal derfor lyde et kæmpe TAK for en flot og lang karriere i lyseblåt – jeg tror ikke, man kunne have skrevet en bedre afslutning på samarbejdet. En spiller og kriger, der udstråler alle de dyder, som Sønderjyske står for.

Han er den største profil

Der er flere spillere som gennem sæsonen har haft en kæmpe betydning. Efteråret ville aldrig have været det samme uden Lirim Qamili og hans mange mål. Daniel Gretarssons kæmpe betydning for en genfundet defensiv stabilitet i kvalifikationsspillet. Olti Hysenis kæmpe talent, der giver håb for fremtiden.

Men den absolut største profil er uden tvivl Thomas Nørgaard, og han fortjener alle roser, der bliver sendt hans vej. Han har formået at få det bedste ud af det, han har til rådighed. Det er ganske enkelt et imponerende stykke trænerarbejde. Jeg vil undgå at bevæge mig ud i taktiske analyser, men blot nøjes med at sige, hvad jeg har nævnt før. Hold kæft, jeg elsker Thomas Nørgaard.

Et af nøgleordene for denne sæson har været kontinuitet. Det samme bliver i den grad gældende for den kommende sæson. Det er svært at sige hvad der kan forventes, da der med garanti kommer til at ske ændringer hen over sommeren. Flere spillere har vist sig flot frem og kan være på vej videre, og selvom jeg næsten ikke tør tænke tanken, hvad skal der ske med Thomas Nørgaard?

For det vil være naivt at tro, at der ikke er større klubber, der har set, hvor dygtig en træner han er. Det betyder også, at sportsdirektør Casper Daather og hans team, højst sandsynligt, kommer til at stå overfor en stor opgave når truppen skal forstærkes frem mod næste sæson, uagtet hvilke spillere der bliver solgt. 

Der er heldigvis to kampe tilbage før sommerferien, og før man som fan for alvor skal finde balancen mellem glæde og bekymringer for næste sæson. Så indtil da vil jeg se frem til, at jeg endnu en gang kan nyde Superligaens bedste stadionplatte i næste hjemmekamp mod Lyngby.