PORTUGAL (Tipsbladet): Optimismen blomstrer i Brøndby IF, og det er med god grund. Klubben er lige nu stærke guldkandidater i en tæt Superliga-top, og igen i januar fleksede man sine økonomiske overarme, da Jordi Vanlerberghe og Filip Bundgaard blev købt.
Dermed er Brøndby rustet til et skarpt forår, og det kan man mærke på klubbens bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.
Den tidligere majoritetsejer har sat tid af til en stor snak med Tipsbladet nede fra Brøndbys træningslejr, hvorfra han lige når at tilbringe et par dage. Overskuddet er stort, og det er ambitionerne også. Der bliver bestilt danskvand på spansk, og Jan Bech er i godt og afslappet humør, hvilket hans påklædning, der består af et afslappet sæt Brøndby-træningstøj, vidner om.
– Vi går selvfølgelig efter top tre, som vi har meldt ud, men når man ligger på andenpladsen, så kigger man selvfølgelig mod førstepladsen og ikke mod tredjepladsen. Det bliver spændende med den direkte kamp om førstepladsen søndag. Det er et hårdt udlæg, men jeg føler, vi er klar, og der er tro på tingene og egne evner. Sådan skal det være i Brøndby, siger han.
Det sidste er leveret med et smil på læben, men Jan Bech Andersen er også forsigtig. For ham handler topfeltet ikke kun om Brøndby, FC København og FC Midtjylland. Også AGF og FC Nordsjælland byder sig til.
Det var jo et af Brøndbys varemærker, at vi kan hente de bedste spillere i de andre danske klubber.
Jan Bech AndersenBestyrelsesformand, Brøndby IF
Han lægger ikke skjul på, at han drømmer om endnu et dansk mesterskab. En gentagelse af triumfen i 2021, hvor han endelig vandt Superliga-guld som majoritetsejer. Siden er der sket meget. Jan Bech solgte sin aktiemajoritet til Global Football Holdings (GFH, red.) i efteråret 2022, og Brøndby har skruet gevaldigt op på mange parametre.
– Jeg satte jo selv tingene i gang, da jeg fornemmede, hvor vi var på vej hen med GFH i sommeren 2022 i transfervinduet med Vallys og andre, der kom ind der. Så har vi accelereret det og øget budgettet ganske markant over de sidste par transfervinduer og senest i dette transfervindue. Vi har forstærket os primært i spillertruppen, men også i staben og har fået flere kompetencer ind på tværs i kulissen.

Jan Bech Andersen er forretningsmand, men til interviewet var han troppet op i afslappet Brøndby-tøj.
Tipsbladet bragte for nylig sin vanlige serie med de opdaterede spillerbudgetter i Superligaen, og her er konklusionen, at Brøndby lige nu kun overgås af suveræne FC København og FC Midtjylland, når det kommer til det årlige spillerbudget. Jan Bech har heller ikke noget imod at smide tal på bordet for at give et billede af, hvor Brøndby er nu, kontra da han solgte klubben.
– Der er vi jo markant over 100 millioner, og det bliver der skrevet om, så det er ikke nogen hemmelighed. Da vi begyndte snakken med dem (GFH), lå vi nærmere i 70’erne, så det er jo en 50,60,70 procent stigning i spillerbudgettet, og det er selvfølgelig markant, konstaterer han.
Interne kæmpetransfers er ikke hverdagskost
Et direkte resultat af, at Brøndby har trykket på speederen, er spillerindkøbene siden sommeren 2022, men i særdeleshed fra i sommer af og denne januar.
At Brøndby særligt er lykkes med at købe Nicolai Vallys og Filip Bundgaard, der var store Superliga-profiler i henholdsvis Silkeborg IF og Randers FC før skiftet til Vestegnen, er noget, der glæder den mangeårige Brøndby-fan. Det bringer nemlig minderne tilbage til 1990’erne og 00’erne da Brøndby havde sin storhedstid, og hvor man støvsugede Danmark for de bedste spillere.
Skulle Brøndby IF have satset mere efter mesterskabet i 2021? Hør Jan Bech Andersen reflektere over det i videoen her.
– Selvfølgelig købte vi Vallys og nu Filip Bundgaard, men de her transfers på over 20 millioner kroner mod danske klubber er ikke noget, der er hverdagskost. Det har FC København gjort, og nu er vi forhåbentlig kommet tilbage på den vogn, som vi gjorde i 90’erne og 00’erne. Det var jo et af Brøndbys varemærker, at vi kan hente de bedste spillere i de andre danske klubber. Det er jeg glad for.
Snakken her er opstået på bagkant af Brøndbys ageren efter mesterskabet i 2021. Et dansk guld sikrede et europæisk gruppespil, som i sidste ende blev i Europa League, men dengang fik Brøndby kritik for ikke at ride videre på bølgen og forstærke holdet yderligere. Man ventede med forstærkningerne og sagde i øvrigt farvel til profiler som Jesper Lindstrøm, Marvin Schwäbe og Antony Jung.
Man kan godt argumentere for, at vi skulle have kastet alt på rødt, men det var ikke det, vi gjorde.
Jan Bech AndersenBestyrelsesformand, Brøndby IF
Jan Bech Andersen erkender, at man nok skulle have gjort noget anderledes, men der er ikke fortrydelse at spore i hans stemme.
– Fik vi udnyttet tingene efter mesterskabet til det fulde? Det gjorde vi måske ikke, men vi har fået løftet en masse ting på faciliteterne, både for spillerne, tilskuere og sponsorer, så pengene er ingenlunde spildt. Tværtimod har det været en investering i fremtiden.
– Jeg ved, at mange fans hellere havde set, at vi havde brugt pengene på nye spillere, men vi har øget budgettet markant på Masterclass og opgraderet faciliteterne markant. Så jeg føler, vi er et godt sted, og det er dejligt at se de unge mennesker begynde at komme igennem og trænge sig på.
Hvilke erfaringer har I så gjort jer fra dengang?
– Vi fik penge fra gruppespillet, og kunne vi have købt dyrere og færre spillere i stedet for? Det er den berømte hylde, at vi måske skulle have gået en Cru op. Men det valgte vi ikke at gøre på det tidspunkt, for ting hænger sammen, og en transfer hænger sammen med dyre lønninger. Vi prøvede at kontrollere budgettet. Var det et heldigt mesterskab? Nogle siger, det var. Jeg synes jo, at vi gjorde os fortjent til det, lå til det og udnyttede chancen, da den kom.
Brøndby formåede ikke sportsligt at ride videre på mesterskabsbølgen i 2021.
– Man kan godt argumentere for, at vi skulle have kastet alt på rødt, men det var ikke det, vi gjorde. Vi investerede i faciliteter, både for sponsorer, fans og ikke mindst vores fodboldspillere og akademi.
Køb på FCK-niveau inden for en overskuelig fremtid
Fakta siger sort på hvidt, at Brøndby har skruet op, men det har konkurrenterne FC København og FC Midtjylland så sandelig også. FC København har sågar fået massive indtægter de seneste par sæsoner på grund af Champions League.
De to klubber har det også med at smide større transfers efter spillere end Brøndby. Bare i dette vindue købte FC Købenavn Magnus Mattsson for mere end fem millioner euro, og FC Midtjylland viste store muskler i sommer med køb af Sverrir Ingi Ingason og Dario Osorio, der begge er oppe i Mattsson-lejet.

For at Brøndby skal være med der, skal der sælges for mere, erkender Jan Bech Andersen. Sker det, peger det også mod, at Brøndby bryder fem millioner euro-barrieren.
– Hvis du sælger spillere til 100 millioner kroner plus, så tilsiger det også, at du kan købe spillere, der er dyrere. Penge ind – penge ud og den harmoni. Jeg håber da, vi kommer op og kan følge med der og sælge spillere til rigtig mange penge, og så kan vi reinvestere nogle af de penge.
Kan du prøve at give et bud på, hvornår Brøndby bryder den fem millioner euro-barriere?
– Det er svært at sætte tid på. Timingen skal være rigtig. Spilleren skal være rigtig, og perspektivet skal være rigtigt. Men det er der forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid.
– Man kan jo ikke stå og love sådan nogle ting. Der er mange ting, der skal passe sammen, slutter han.
I næste del af Tipsbladets store interview med Jan Bech Andersen fortæller han om ambitionerne for spillersalg, og hvornår Brøndby kan forvente at sælge enkelte spillere for mere end 100 millioner kroner.
Fotos: Malte Dunk & IMAGO.
Peter Møller svarer på kritik: Rolig nu
AVIS
Bo Henriksen bringes i spil til nyt job
Avis: Storklub smider kæmpe FCK-flop på porten
MEDIE
Meget tæt på at hente Pione Sisto
BIZART
Rygter chokerer Laudrup: Det er helt vildt
TOPNYHED
Blæst bagover af dansker: ‘Ødelægger modstanderne’
Fremhæver dansk klub: Det bedste eksempel
TOPNYHED
Storroser dansker: ‘En af de fem bedste i verden’
TOPNYHED
Omskoler dansker: Han er virkelig fantastisk
TOPNYHED
Jan Mølby kritisk: De har gamblet og ramt forbi
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 udlandsdanskere, der kan vende hjem
TIPSBLADET SPECIAL
Transferplanen: Overvej disse stjerner, Brøndby!
TOPNYHED
– Froholdt skifter helt sikkert dertil
TOPNYHED
Italienske medier hylder ham
TOPNYHED
Fælder hård Schmeichel-dom
TOPNYHED
Dansk profil undrer sig – har ikke hørt fra Riemer
MEDIE
Fælder dom over Norwich-danskere
MEDIE
FCK tager stor Amin Chiakha-beslutning
TOPNYHED
Dansker langer ud efter Ruben Amorim
HELT VILDT
Går hårdt til Thomas Frank: “Sig op”
TOPNYHED
Thomas Frank ser mange Brøndby-paralleller
INTERVIEW
Direktør slår fast: De to koster mere end 100 mio.
Spansk fodboldtræner og hans tre børn dør i ulykke
HELT VILDT
Kæmpetransfer? 1,7 mia. for tidl. Superliga-bomber
TOPNYHED
Hylder dansker: ‘Den største lige nu’
TIPSBLADET SPECIAL
Her er Superligaens 5 bedste angribere
INTERVIEW
Mads Kristensen vælger Horsens: Store ambitioner
TRANSFERPLANEN
Køb Vallys-klon, før det er for sent!
Arteta kan godt lide Arsenals “mange problemer”
Tidl. BIF-spiller afslører langt sygdomsforløb
MEDIE
Dansker fremhæves af stort tysk medie
Det er gået helt galt for Brøndby-flop
AVIS
Rangerer Eriksen over superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN henter ny profil på lang kontrakt
NYHEDER
Nartey blæser alt modstand til vægs
HELT VILDT
Ståle Solbakken afslører hemmelig samtale
TRANSFER
Superliga-profil er eftertragtet – nu reagerer han
HELT VILDT
Tidligere Premier League-boss sviner Højlund til
DAGENS SPILFORSLAG
Ørkenræv og Hingst scorer begge i Rabat
Arsenal tager førstepladsen tilbage
Liverpool vinder – endelig scorede stjernen
HELT VILDT
Rystet efter kollision med dansker: Chokerende
NYHEDER
Fransk pletskud holder liv i Citys sejrsstime
NYHEDER
Oliver Sørensen blev matchvinder for Parma
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland sælger Rocco Ascone
Mikel Arteta: ‘Vi har savnet ham meget’
Ellevild Patrick Dorgu: ‘Fantastisk!’
Guardiola: Spillerne er utroligt disciplinerede
DAGENS SPILFORSLAG
Scoringsfattig subtopkamp på Stamford
NYHEDER
