Superliga

Millioner og dyrebare point i Superligaen

Med undtagelse af FC København har samtlige Superliga-hold masser at spille for i de sidste fire kampe. Få overblikket her.

Så længe kampen om at undgå en nedrykning fra Superligaen til 1. division stadig er igang, er det indlysende, at der er masser at slås for på banen, i det mindste for de hold der stadig er i farezonen.

Men hvad med mellemholdene - dem, der stort set har sikret sig endnu en sæson i ligaen, men som samtidig ved, at de ikke kan nå op til medaljerne.

Er der så egentlig mere for dem at gå på bane for, andet end opfyldelsen af deres kontraktlige forpligtigelser og ellers venten på lyden af dommerens sidste fløjt, der bebuder, nu er det ferie?

Ja, faktisk har hver enkelt placering i ligaen en ikke uvæsentlig betydning for holdene, så der kan forventes både gnist og nerve, når der sparkes til bolden, også i slutkampens sidste minutter.

Eksempelvis giver en sjetteplads, og alle placeringerne derover, en ekstra hjemmekamp, modsat en udekamp, i kommende turneringssæson, en fordel, spillerne bestemt ikke er blinde for og derfor gerne lægger ekstra kræfter i, for at opnå.

Millionerne fra TV-rettigheder er også et incitament for at spille sig til en bedre placering, for jo højere holdet er på ranglisten, des højere er indtægten, når tv viser fra deres kampe.

Penge, der i høj grad er med til at skabe det økonomiske grundlag for klubberne.

Og så er der ikke mindst kampen om at komme til at spille med i europæisk fodbold, på højt plan. En mulighed, der kan få det til at krible i enhver fodboldspiller.

Så for de fleste spillere er det er langt mere end håneretten og en kosmetisk ligaplacering der kæmpes om, når holdene går på banen i sæsonens sidste kampe.

Og for FCK, der i denne sæson allerede har det hele, er der stadig nogle statistikker at slås for. Selv mestre kan nemlig godt være sultne efter mere.

Få her overblikket over, hvad de forskellige placeringer i Superligaen kaster af sig:

Ekstra Bladet Cup og hjælpen til Superligaen