Video : Tipsbladet
Superliga

Nicolaj Thomsen er færdig i norsk klub

Den tidligere Superliga-profil forlader Vålerenga ved årsskiftet.

Det blev et kort ophold i Norge for Nicolaj Thomsen. 

Den tidligere AaB- og FC København-spiller forlader Vålerenga ved årsskiftet, når hans kontrakt med klubben udløber. Det skriver Dagsavisen.

28-årige Nicolaj Thomsen har ikke haft noget vellykket ophold i Vålerenga, hvor han for det meste er blevet brugt som indhopper til allersidst i kampene. Danskeren er noteret for en enkelt scoring - den faldt mod FK Haugesund i slutningen af oktober.

Nicolaj Thomsen har spillet 187 kampe i Superligaen - de fleste af dem for barndomsklubben AaB, som han forlod i sommeren 2016 til fordel for Nantes i Frankrig. 

I 2014 fik Nicolaj Thomsen debut på landsholdet i en venskabskamp mod Rumænien - det er hans hidtil eneste landskamp.