Superliga

Nilsson i ordkrig med ex-FCK'er

Den kontroversielle, tidligere FCK-angriber, Peter Ijeh, kom i går i en mindre ordkrig med københavnernes kommende træner.

Roland Nilsson er endnu ikke blevet løst fra sin kontrakt i den svenske mesterklub Malmö FF. Han sidder derfor stadig på bænken, og herfra kunne han i går se den tidligere FCK-angriber Peter Ijeh slå Malmös Daniel Andersson i ansigtet. Bevidst eller ubevidst.

Læs også: Tidligere FCK'er truede foged på livet

Peter Ijeh spiller i dag for klubben Syrianska fra bunden af Allsvenskan, men Roland Nilssons Malmö FF formåede blot at få 0-0 mod nedrykningskandidaterne. Efter kampen langede en sur og fortvivlet Nilsson ud efter Ijeh, som han mente skulle have haft det røde kort. Det var Ijeh ikke enig i.

Læs også: Ijeh i bilulykke

- Alle har ret til en mening, men han burde holde disse meninger for sig selv eller blive dommer, sagde Peter Ijeh ifølge

Aftonbladet

om Roland Nilsson.

Roland Nilsson forventes at stoppe som Malmö-træner indenfor et par uger for i stedet at overtage roret i FC København til sommer.