I FC København har man gennem lang tid råbt og skreget på et nyt træningsanlæg.
Ved Parken Sport & Entertainments generalforsamling tidligere i år slog formand, Henrik Møgelmose, fast, at man tidligst kunne forvente, der skete noget på den front i 2026 – læs mere her.
Nu kan Tipsbladet så fortælle nyt om træningsanlægget beliggende på Jens Jessens Vej 10, Frederiksberg.
Parterne skal nemlig drøfte planerne for et nyt træningsanlæg i december.
– Forvaltningen i By-, Kultur- og Miljøområdet planlægger at mødes med FCK i løbet af december for at drøfte eventuel opstart af ny lokalplan for FCK på Jens Jessens Vej med henblik på at muliggøre byggeri af nye træningsfaciliteter for klubben, oplyser Frederiksberg Kommune til Tipsbladet.
Det møde fandt sted mandag ifølge Tipsbladets oplysninger.
Til Tipsbladet oplyser FC København.
– Træningsanlægget er et væsentligt element i F.C. Københavns kontinuerlige udvikling, og vi skal have et moderne træningsanlæg af international standard til førsteholdet og U19-holdet. Da det er ganske komplekst at bygge i et bynært område, er vi midt i en omfattende proces.
– Derfor har vi en god, løbende dialog med kommunen om, hvad der reelt kan lade sig gøre, og om det er muligt at indfri vores behov på Jens Jessens Vej 10. Der er adskillige aktører, interessenter og myndigheder inde over den slags drøftelser, og det kræver tid. Når vi er videre i processen, glæder vi os til at præsentere de konkrete planer for træningsanlægget.

Bygningerne trænger til renovering
Der er allerede blevet foretaget millioninvesteringer i banerne på Frederiksberg, der sidste år gennemgik en omfattende omlægning til hybridplæner.
Men en større forbedring af hele anlægget venter man i FC København stadig på.
– Vi skal primært forbedre vores bygninger, og det er et projekt, vi har sat i søen. Vi skal bygge et nyt træningsanlæg på Frederiksberg, og derfor har vi arkitekter på, og vi har medarbejdere, der hver eneste dag arbejder på at gøre de her faciliteter klar så hurtigt som muligt, sagde sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til Viaplay i oktober.
Samtidig går det FCK på, at projektet ikke er kommet tættere på målstregen.
– Vi burde være længere i den her proces, men det er vi ikke. Nogle ting kan vi kritisere os selv for, og andre steder kan vi kritisere, at det bare er svært at bygge på Frederiksberg, lød det fra Sune Smith-Nielsen i samme Viaplay-interview.
Tipsbladet har tidligere afdækket, hvordan FCK’s styrkelokale gennem flere år har været beliggende i en midlertidig bygning placeret mellem kontorbygningerne og træningsbanerne på 10’eren. Den har man har fået dispensation til at have opført.
Bygningen skal rives ned 17. december 2026, hvor dispensationen udløber.
LÆS MERE: Når det lige – FC København får dispensation
Et styrkelokale i en midlertidig bygning er blandt andet noget af det, som ikke lever op til den selvforståelse, der er i FCK, som sportsligt skal vinde mesterskaber, konkurrere i Europa og følge trit med konkurrenter som FC Midtjylland, der sidste år slog dørene op til deres spritnye anlæg Dream 99.
LIVE
LIVE: FCK-stjerne med i truppen – én er ude
EKSPERT
Ansæt IKKE Thomas Frank
NYHEDER
Christian Eriksen deler stor nyhed
NYHEDER
Højlund med hovedrolle i Napoli-fadæse
OPTAKT
FC København – AGF
EKSKLUSIVT
Farzam: Derfor hentede FCK ikke Jacob Bruun Larsen
OPTAKT
OB – Brøndby IF
EKSKLUSIVT Stopper karrieren: ‘Jeg savner Danmark’
HELT VILDT
Dansker går målamok: Bare han var kommet før
‘Han skider i egen rede’
NYHEDER
FCK-legende: Froholdt bliver et historisk salg
TOPNYHED
Rigmand vil ikke købe FCK: Er mere til Brøndby
HELT VILDT
Medier i chok over dansker – nu er han topscorer
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
NYHEDER
Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm
Liverpool vender truende nederlag til sejr
NYHEDER
‘Det må aldrig nogensinde overskygges’
NYHEDER
– Det kan definere hele deres Superliga-sæson!
NYHEDER
Var en profil i United – nu spiller han ‘gratis’
NYHEDER
Vejle slår AaB og spejder mod toppen
INTERVIEW
Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’
TIPSBLADETS DOM
Hvad i alverden skete der dér, AGF!?
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr
INTERVIEW
BIF-profil flået ud i pausen: Handler om umodenhed
Her kan du se Real Betis mod FC Barcelona
NYHEDER
Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’
Dickoh: ‘Den er klokkeklar’
NYHEDER
Stjerne kom alvorligt til skade i Chelsea-sejr
EKSKLUSIVT
16-årig Superliga-komet bjergtager alle
OPTAKT
Sønderjyske – Silkeborg IF
EKSKLUSIVT
Superliga-duo jagter Brøndby-spiller
TOPNYHED
Bekymrende udvikling for Rasmus Lauritsen
INTERVIEW