Ny Brøndby-målmand: Rønnow og sedlen på køleskabet

Frederik Rønnow er ny målmand i Brøndby IF. Torsdag blev han præsenteret som ny keeper i klubben, hvor han sandsynligvis skal tage over fra Lukas Hradecky.

Tilbage i februar 2013 mødte Tipsbladet den unge målmand til en snak om fortid og fremtid. Det store interview kan læses her. 

BRAGT I TIPSBLADET 8. FEBRUAR 2013

Medaljekamp om bronzen, pokalfinale mod FC København i Parken, europæiske kampe mod Elfsborg og Sporting, U/ 21-landshold med playoff-kampe mod Spanien, og så lige en fast plads på klubholdet i Superligaen med en dertilhørende clean-sheet-rekord.

2012 har i sandhed været et alt andet end forsømt år for Frederik Rønnow i AC Horsens.

Den 31. marts blev han sendt i ilden af cheftræner Johnny Mølby, der forud for kampen mod AaB omrokerede på målmandspositionen, så det hidtidige førstevalg, Robert Veselovsky, røg på bænken til fordel for den kun 19-årige målmand, der nærmest ikke har set sig tilbage siden.

Det er da også på baggrund af dette år, at Tipsbladet møder ham en mandag i februar mellem to træningspas i AC Horsens' vinteropstart.

Kort forinden har Johnny Mølby dirigeret spillerne rundt på kunstgræsbanen syd for CASA Arena til en gang taktisk træning med fokus på spilopbygning, og nu venter en hurtig frokost, før en session med styrketræning står på programmet.

Et travlt program for en travl ung mand, der har haft et særdeles travlt 2012, og det var faktisk først i forbindelse med vinteropstarten, at Frederik Rønnow for alvor fik mulighed for at tænke tilbage på sine præstationer og nyde dem.

- Det er stort og fedt at tænke tilbage på, når der er pause fra det hele, for når du er midt i det, så tænker man ikke rigtigt over det og da jeg fik det hele lidt på afstand og tænkte på, hvad jeg opnåede i 2012, så er det stort. Jeg kan se tilbage med stolthed," siger Frederik Rønnow til Tipsbladet.

- Det har hele tiden handlet om at få sat sig nogle mål og udleve dem for mit vedkommende. Og det har jeg gjort på det her år i AC Horsens. Jeg kan huske, at jeg hang en seddel op hjemme hos min mor og far på køleskabet, hvor jeg skrev, at nu ville jeg være fast målmand for Horsens, og den skrev jeg for et år siden. Og nu sidder jeg så her." Han sidder ved bordet i loungen på CASA Arena, hvor han har et frit udsyn til AC Horsens-målet gennem det store glasparti, og fortæller om året, der er gået for den nu 20-årige målmandsprofil, og der har været en del at se tilbage på Frederik Rønnow.

- Året er gået sindssygt stærkt for mig, og når jeg kigger et år tilbage, skulle jeg til at kæmpe om målmandspladsen og havde derudover fået tre kampe i pokalturneringen. Nogle gange skal man også lige slå koldt vand i blodet og nyde, at man får lov til at spille fodbold, for det er det, det handler om i min verden, siger Rønnow.

Heldige indgreb
2012 begyndte ellers skidt for Frederik Rønnow.

Robert Veselovsky blev hentet til AC Horsens efter klublegenden Søren Jochumsens karrierenedtrapning, og selvom de to målmænd startede lige og fra scratch, var det slovakiske Veselovsky, der i første omgang skulle udfylde handskerne i Horsens' straffesparksfelt i forårets første kamp mod HB Køge.

I de fire første kampe skrabede holdet seks point til sig efter to sejre over førnævnte HB Køge samt AGF, mens det blev til nederlag til FC Midtjylland og FC Nordsjælland, og så skete der noget. Nyhedsbulletinerne i Horsens og omegn lød, at Mølby ville give depechen videre til unge Rønnow, der var kendt i de lokale kredse som et stort talent, og som tidligere havde været inde omkring ungdomslandsholdene, og nu var det pludselig ham, der skulle holdet målet rent og agere plankeværk i Horsens-målet i den kommende kamp mod AaB på hjemmebane.

Som man siger, så er resten historie, men den fortjener alligevel en genfortælling. Kampene mod AaB, OB, Lyngby og Brøndby gav et håndfast afkast på 10 point og et stort nul ud for indkasserede mål, og så begyndte de fodboldinteresserede danskere at kigge mod Horsens for at se, hvilken målmand der var i gang med sådan en præstation. Det rene bur holdt faktisk frem til det 42. minut af Frederik Rønnows femte kamp i Superligaen for AC Horsens, der foregik i Parken mod FC København.

Cesar Santin bankede et straffespark i kassen kort før pausen, og mens spillerne gik til pause, døjede Rønnow voldsomt med svimmelhed og kvalme, og fra anden halvlegs start var Robert Veselovsky på kassen.

Men allerede næste kamp var Rønnow tilbage i buret, og siden har han ikke været fra det.

- Jeg fik forholdsvist sent at vide, at jeg skulle starte i målet ( mod AaB, red.). Det var dagen før kampen, så på en eller anden måde var det godt nok, at det skete på den måde. Hvis jeg havde fået det at vide om mandagen inden, så kunne jeg have tænkt mere over det, siger Rønnow her knap et år efter Superliga-debuten.

- Det var en speciel følelse, jeg havde, og jeg var mest af alt nervøs for, hvordan jeg ville reagere i kampen. Jeg havde en uvished om, hvordan min krop ville reagere, når jeg kom ind og spillede foran over 1000 tilskuere og lige pludselig selv stod der på banen. Jeg var vant til at se holdet udefra, og det var det, jeg tænkte mest over, mens jeg prøvede at slappe så meget af som muligt. Jeg har altid vidst, at jeg kunne nogle ting, og jeg troede på mig selv, men jeg var nervøs for, hvordan jeg ville reagere på omgivelserne og det hele, for der havde været meget fokus på målmandskampen, og om hvem der skulle stå af mig og Robert, og da Johnny så skiftede, var der stor fokus på det. Jeg skulle vænne mig til, at hele fodbold-Danmark sad og så med, og de skulle se mig.

De første kampe gik ud fra resultaterne at dømme fremragende, men faktisk mener han selv, at heldet spillede en stor rolle i gennembruddet.

- Jeg lavede et par fejl, som jeg ikke normalt plejer at lave. Jeg havde marginalerne med mig i to sekvenser mod AaB og OB, hvor jeg tabte bolden, hvor den så røg hen til en medspiller. Var den røget hen til en modspiller, som havde sparket den i mål, var jeg blevet savet ned. Det gjorde den ikke, og så begyndte jeg at få folk og medierne med mig, og de så positivt på det, jeg lavede. Og det er jo en kæmpe fordel.

- Når de roser og ikke hakker ned på dig, så giver det en kæmpe selvtillid, og lige pludselig så var der sindssygt meget snak om mig - positivt vel at mærke - og det var jo det, der var rigtig fedt og gav mig den her selvtillid og tro på, at det her det kan jeg sgu godt. Jeg kan godt være med på det her niveau, siger Rønnow.

- Men det var mest i starten af tiden i Superligaen, at jeg gik op i, hvad medierne skrev. Jeg skulle lige vænne mig til det hele. Nu har jeg spillet næsten 50 kampe på et år, og der har været situationer, hvor jeg ikke har set godt ud, men så er det vigtigste for mig, hvordan mine trænere, der skal udtage mig, tænker om mig.

Frederik Rønnow fik også ros fra sine kolleger i målene rundt omkring i dansk fodbold, da han blev nummer fire i konkurrencen om Det Gyldne Bur, der gives til årets bedste keeper baseret på stemmer fra målmændene i Superligaen og Betsafeligaen. Landsholdsspillerne Jesper Hansen, Steffen Rasmussen og Johan Wiland endte alle foran den unge Horsenskeeper.

Ligbleg i ansigtet
Frederik Rønnow kom til AC Horsens som drengespiller for år tilbage og har siden arbejdet sig op gennem aldersrækkerne i tæt samarbejde med klubbens målmandstræner Nikolai Pold, der fortæller, at Rønnow altid har gået til stålet med træningsiver. Han har således trænet med Superliga-truppen én gang om ugen som U/ 17-spiller, mens antallet af ugentlige træninger med Horsens' førstehold blev øget til to og tre gange som U/ 19-spiller.

- Frederik er en ambitiøs ung mand, som ved hvad han vil, og så har han selvfølgelig også en vis form for talent, konstaterer Nikolai Pold lunt med tryk på det sidste.

- Vi har haft mange samtaler omkring, hvilke facetter af spillet vi skal fremelske ved ham, og så har det altid stået klart, at han er teknisk begavet, og det kommer til udtryk gennem gribefærdigheder, spring-og faldteknikker og være rolig på stregen, siger Nikolai Pold.

Udover det målmandstekniske, som Pold selvfølgelig fokuserer meget på, ønsker han også at sørge for, at de mentale rammer for spilleren er i orden.

- Det er vigtigt, at han ved, at jeg står bag ham. Der er et stort pres på rollen som målmand, og det skal han være klar over. Der er forskel på at koste et mål som målmand og brænde en stor chance, som en angriber kan. Du taber måske kampen som målmand på grund af én fejl, så der er et stort pres på målmænd, og vi prøver på at støtte hinanden.

- Vi har også arbejdet meget med at planlægge hans dag, så han har haft tid og overskud til det, han er god til, og det er at tage et par målmandshandsker på og gå ind i målet, siger Nikolai Pold, og faktisk har han og Rønnow et så tæt samarbejde, at holdkammeraterne drillende kalder forholdet mellem dem for et far og søn-forhold. Og derudover er forholdet mellem dem så godt, at Pold for et par år siden i samarbejde med den daværende førstemålmand, Søren Jochumsen, lavede et lille nummer med Frederik Rønnow.

Jochumsen klagede sig
- Som 17-årig skulle jeg med på bænken, Stenild var blevet skadet, og så var jeg med til en topkamp i 1. division mod Lyngby. Under opvarmningen kunne jeg se, at Søren ( Jochumsen, red.) gik og haltede og klagede sig lidt, og lidt efter sagde Nikolai ( Pold, red.) til mig, at ' Søren spiller, men det ser ud til, at han skal skiftes ud.' ' Så skal jeg ikke være med,' sagde jeg så med det samme. Det var jo første gang, jeg var rigtigt med. Så de lod mig lige løbe et par ture frem og tilbage, hvor jeg lige kunne tygge lidt på den, og da jeg så kom tilbage, var de flade af grin, fordi jeg var fuldstændig ligbleg i ansigtet. Så de tog lidt pis på mig dengang. Sådan er det jo, siger Frederik Rønnow.

Siden dengang er der sket noget af en udvikling både fysisk og mentalt for den unge målmand, og det er nødvendigt, når man spiller på en position, hvor udtrykket skal være konsekvent.

- Det var én af de ting, Johnny ( Mølby, red.) talte om, da han valgte Robert Veselovsky til forårets første kamp. Jeg skulle være mere på og mere verbal, folk skulle høre og se mig hele tiden.

- Det var noget, jeg tænkte over og forsøgte at tage til mig, og jeg tænkte, ' skide være med, hvad fanden de tænker, og om jeg kun er 19 eller 20 år. Jeg vil på det hold her.' Det begyndte jeg at lægge på mit spil allerede dengang. Og efter at jeg har spillet det her år, så kan jeg mærke, at jeg har fået en bedre status i truppen, og det har også gjort, at jeg kan være mere verbal, og i dag er det lige meget, om det er Martin Retov eller en af de unge, så skal jeg også kunne sige noget, lyder det fra Frederik Rønnow.

- Nogle gange fik man bare at vide, at man var 19 år og skulle lukke røven. Sådan er det i den her verden, men jeg følte allerede i en tidlig alder, at jeg var respekteret, fordi folk kunne se, at jeg kunne noget.

Målmandstræner Nikolai Pold lagde også mærke til en mere afklaret udgave af Frederik Rønnow, da debuten i Superligaen stod for døren i forhold til tidligere, hvor han har været en anelse usikker.

- Set udefra har hele årets præstationer været sindssygt flotte, og jeg er også lidt stolt af at være en medvirkende årsag til hans succes, og at det er gået ham så godt. Vi har selvfølgelig taget mange små skridt. Jeg har været med på træningsbanen, hvor han har spillet med Superliga-truppen, og jeg var nødt til at sidde på skråningen bag det ene mål, hvor der kom en lille tåre ned ad kinden, fordi han følte, at han ikke kunne være med, og så videre til hans reaktion, da vi drillede ham i kampen i Lyngby, hvor han ikke ville sidde på bænken.

- Da jeg snakkede med Frederik om, at han skulle have chancen på hjemmebane mod AaB, så var det en helt anden spiller, jeg fik at se. Han var selvfølgelig meget nervøs, og jeg sagde, at han skulle tage det roligt og spille sit spil, men i forhold til de første gange, hvor han har været med på bænken, har den menneskelige udvikling været helt enormt.

Og mens han på det mentale plan har udviklet sig meget siden debuten for et års tid siden, så er den fysiske fremtoning også noget, som Rønnow ønsker at gøre bedre.

- Vi startede med en kostplan for to-tre år siden, hvor jeg dengang vejede 62 kg., og nu er jeg oppe på 80 kg, så der er bestemt sket noget på den front, og det er også noget, jeg arbejder hårdt på. Jeg var en meget, meget spinkel og lille gut, da jeg var yngre, og så er jeg jo stadig ung, så det kommer nok helt af sig af naturens gang, siger Frederik Rønnow.

Spanien skabte stærke præstationer
Udover Superliga-debuten og den derefter følgende faste plads har Rønnow også spillet med i andre turneringer for AC Horsens, og én af disse var pokalturneringen, hvor holdet nåede finalen.

- De andre spillere var spændte og måske også lidt nervøse, men et eller andet sted, så var det en fodboldkamp ligesom alle andre. Det var det nok ikke helt alligevel, men det var det, jeg sagde til mig selv. Det var første gang, jeg spillede foran så mange mennesker, og da jeg løb på banen til opvarmning og så de 5-6000 gule tilskuere i Parken, var det kæmpestort og noget, der gav lyst til mere, siger Rønnow, som sammen med Horsens-mandskabet også indledte et europæisk eventyr efter sommeren, hvor den europæiske klubturnering Europa League bød på opgør mod først Elfsborg og siden storholdet fra Lissabon, Sporting, der blev sendt hjem med et 1-1-resultat.

- Det var måske i kampen mod Sporting, at jeg tog skridtet fra at være målmand i Horsens og til at blive en profil og være en af dem, som tilskuerne lagde mærke til, og det kunne jeg mærke fra folk omkring i byen, der sagde, ' hold kæft, en god kamp'. Der var en respekt og stolthed over det, som jeg havde lavet.

Træerne vokser trods alt ikke ind i himlen for Frederik Rønnow.

Efter et flot 1-1-resultat på hjemmebane mod Sporting CP, røg de ind i en solid øretæve i Lissabon, hvor hjemmeholdet vandt med 5-0, og lidt over en måned senere endte Frederik Rønnow igen i et sandt offensivt stormvejr, da han sammen med U/ 21-landsholdet mødte Spaniens ditto på udebane i Burgos.

- Det var bestemt ikke en succesoplevelse som mod Sporting. Nede i Portugal tabte vi med 0-5, men jeg følte, at jeg kunne gå fra banen og se mig selv i spejlet efter at have leveret en fin indsats. Da vi tabte til Spanien, så jeg bare hvilket niveau, man skulle være på for at være blandt de allerbedste. Det ord, jeg vil bruge om det, er nok inspirerende, for så dygtige, som de var, sådan er man, når man er det største talent. Og så kunne jeg lige pludselig sammenligne med mig selv og se på, hvor jeg skulle være.

- Selvfølgelig gav det også et hak, at vi tabte 1-8 over to kampe. Men jeg fik bare lyst til at gå hjem og arbejde videre. Jeg fik blod på tanden og ville ud og spille igen, og jeg kom ikke hjem med bøjet hoved. Jeg kom hjem med følelsen af at skulle bygge endnu mere på, og kampene derefter var også de bedste, jeg har stået. Vi havde fire kampe, hvor jeg holdt målet rent. Vi spiller uafgjort mod Esbjerg, vinder over FCK, AGF hjemme, og Randers ude, og de præstationer kom direkte fra kampen mod Spanien, siger Frederik Rønnow.

Pladsen på U/ 21-landsholdet har siden tilhørt Rønnow, der i januar naturligvis også var med på den kombinerede liga-og U/ 21-landsholdstur til USA.

Med 2012 som et færdigskrevet kapitel er spørgsmålet så, om der hænger en ny seddel med dertilhørende mål hjemme på forældrenes køleskab, som der gjorde for et år siden.

- Det var måske lidt barnligt, men det var et løfte over for mig selv om, at nu skulle jeg give den gas og have den plads. Jeg gik 100 procent efter mit mål om at blive førstemålmand i AC Horsens, og det kan da godt være, at jeg skal hjem og sidde og tænke over, hvad det næste skal være, siger Frederik Rønnow.