FC København fik tiltrængt oprejsning søndag aften, da holdet tog til Aarhus og vandt 1-0 over AGF. Rundens anden storkamp var på Brøndby Stadion, hvor de danske mestre fra FC Midtjylland vandt en 3-2-sejr i sidste sekund.
Også Vejle Boldklub, OB og SønderjyskE hev tre point i land i en runde, der blot bød på et uafgjort resultat – i Horsens, hvor hjemmeholdet spillede 1-1 med FC Nordsjælland.
Vi har set nærmere på rundens bedste individuelle præstationer.
Her følger Rundens Hold i Superligaen for 6. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:
Målmand: Lawrence Thomas, SønderjyskE (2)
SønderjyskE har fået en fremragende målmand i Lawrence Thomas. Søndag var han på plads, da der gik skydetelt i den mod Randers FC, og det var ikke mindst på grund af ham, at Haderslev-klubben formåede at vinde på trods af, at holdet var i undertal det meste af kampen. Thomas diskede blandt andet op med en klasseredning på et hovedstød fra Björn Kopplin.
Læs også:Vejle-spiller flået ud efter 20 minutter: Det må være hårdt
Højre back: Tobias Mølgaard, Vejle Boldklub (1)
Kevin Yamga blev flået ud efter bare 20 minutter mod AaB og erstattet af Tobias Mølgaard. Ham skulle Constantin Gälcä bare have startet med. Den 24-årige back kom ind og gjorde en klar forskel for vejlenserne, og han var med til at hæve niveauet i kampen. Mølgaard er formentlig selvskrevet til en startplads mod Randers FC på fredag.
Central forsvarer: Mathias “Zanka” Jørgensen, FC København (1)
Så stemplede FCK-stjernen for alvor ind i Superligaen igen. En svingende præstation mod AaB i sidste weekend blev fugt op af en eminent indsats mod AGF, hvor Mathias “Zanka” Jørgensen sørgede for, at der var lukket i defensiven. “Zanka” kan næsten ikke blive andet end en gevinst for FC København.
Central forsvarer: Jeppe Tverskov, OB (1)
En midtstoppers fornemste opgave er at sørge for, at modstanderholdet ikke scorer, og det var Jeppe Tverskov medvirkende til, da OB fredag aften vandt 3-0 i Lyngby. Han var samtidig yderst medvirkende til, at fynboerne formåede at score i den modsatte ende. Tverskov noterede sig for to scoringer på sin gamle hjemmebane og kunne gå weekenden i møde med et stort smil.
Venstre back: Nicolai Boilesen, FC København (1)
Det kunne være så rart at se Nicolai Boilesen tilbage i absolut topform efter sin lange skadespause, og det ser ud til, at han er godt på vej. FCK-backen leverede en rigtig flot præstation mod AGF, hvor han både bidrog offensivt og defensivt. I hovedstaden krydses der fingre for, at Boilesen ikke løber ind i en ny skade og kan få noget tiltrængt flow i sit spil.
Højre midtbane: Allan Sousa, Vejle Boldklub (2)
Brasilianeren scorede to mål mod AaB og er nu delt topscorer i Superligaen. Allan Sousa har lagt diverse bøllestreger fra sig, og hvor det klæder ham, at det nu kun er evnerne med en fodbold, der bringer ham i fokus. I Vejle var man forud for denne sæson lidt usikker på, hvor Sousa stod efter et dårligt lejeophold i Belgien. Han har i den grad givet svar på tiltale.
Læs også:Optakt: Liverpool – FC Midtjylland
Central midtbane: Jesper Lindstrøm, Brøndby IF (3)
I Brøndby havde man glædet sig sådan til at få Rezan Corlu i truppen, og nu er han der endelig. Og så er der ikke stort brug for ham. Årsagen er Jesper Lindstrøm, der har været én af Superligaens bedste spillere i de første seks runder. Mod FC Midtjylland var han igen fremragende, og prikken over i’et var en scoring, men han var generelt farlig og kom frem til en lille håndfuld afslutninger.
Central midtbane: Saeid Ezatolahi, Vejle Boldklub (1)
Iraneren er en kæmpe stjerne i sit hjemland, og det er han også ved at blive i Superligaen. Hans præstationer berettiger i hvert fald til det. Saeid Ezatolahi scorede et drømmemål mod AaB, da han afdriblede hele det nordjyske forsvar og inde på midten var han i fuld kontrol over for blandt andre Oscar Hiljemark. Det er tidlige dage, men han ligner et fremragende indkøb af Vejle.
Venstre midtbane: Pione Sisto, FC Midtjylland (2)
Pione Sisto fik kun lidt over en halv time på banen mod Brøndby, men så førte han til gengæld også an i midtjydernes storslåede comeback. For anden runde i træk scorede Sisto direkte på frispark, og hans blotte tilstedeværelse hævede niveauet på FC Midtjylland-mandskabet.
Angriber: Jonas Wind, FC København (2)
Jonas Winds overlegne Panenka-scoring på straffespark var blot én af mange ting, der lykkedes for FC København-angriberen i sejren over AGF. Wind var en enestående opspilsstation, og hver gang skilte han sig fornuftigt af med bolden. FCK-angriberen var den spiller i sjette runde, der vandt flest hovedstødsdueller, og det fortæller, at det bestemt ikke var nemme bolde, han fik at arbejde med. Han fik det bare til at se nemt ud.
Angriber: Haji Wright, SønderjyskE (1)
Haji Wright er en Duracell-kanin ud i målscoring. Han bliver bare ved og ved og ved. Mod Randers FC noterede SønderjyskE-angriberen sig for sit femte sæsonmål, og det bliver nok meget vanskeligt for Johan Absalonsen at få sin plads tilbage. Wright har nu scoret fem mål på 239 minutter – voldsomt imponerende.
I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.
Læs også:Klopp før FCM-kamp: For fem år siden ville jeg besøge Midtjylland
Læs også:Liverpool-manager holdt ferie i Danmark: Jeg har kun gode erfaringer
Læs også:FCM-kaptajn om frustrerede stjerner: Vi har løst det internt
LIVE
TransferLIVE: Smadrer transferrekord
Han er VM’s bedste spiller
TOPNYHED
Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn
AVIS
Kæmpe talent rygtes til Superligaen
TOPNYHED
Imponeret af FCK: På Champions League-niveau
NYHEDER
Spansk angriber sparker Argentina af VM-tronen
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TRANSFER
Medie: Clement Bischoff skifter til denne klub
MEDIE
FC København kan miste endnu en stjerne
MEDIE
FC Midtjylland kræver kæmpe millionbeløb
NYHEDER
Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes
Vallys afslører flere års hemmelig dialog
TOPNYHED
Peter og Kasper Schmeichel stikker til England
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Achouri
TOPNYHED
Afslører: Hoffenheim byder på dansk profil
EKSKLUSIVT
Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner
Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse
TRANSFER
Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’
NYHEDER
FCM-profiler skadet inden Superliga-start
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bud på Jonathan Fischer
TOPNYHED
FCK-bekymring: Der er nogle store spørgsmålstegn
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
EKSKLUSIVT
Emiliano Marcondes træner med i danskerklub
NYHEDER
Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig
NYHEDER
Tullberg bekræfter FCM-skifte
EKSKLUSIVT
Afsløring: Strunck forhandler med andre klubber
TRANSFER
Snød FC København for keeper
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
TOPNYHED
Daniel Wass får ny Brøndby-rolle
Tuchel føler “den største smerte af alle”
EKSKLUSIVT
