Superliga

- Ser lyst på Brøndby-fremtiden

Spillede Brøndby kun godt i Parken, fordi FCK gav dem lov? Tipsbladet har spurgt smagsdommerpanelet.

Brøndby spiller en god første halvleg, men er det kun, fordi FC København giver dem lov?

Sådan lyder et af spørgsmålene til Tipsbladets smagsdommerpanel i denne uge. Hver uge bliver personer med en holdning til fodbold placeret i panelet og spurgt om forskellige aktuelle emner.

I denne uge er Per Frandsen en af paneldeltagerne. Per Frandsen er assistenttræner i HB Køge og tidligere midtbanespiller for blandt andre Lille, FCK, Bolton og det danske landshold.

Hans svar på spørgsmålet lyder:

- Både Brøndby og FCK så lidt trætte ud og var ofte nogle sekunder for langsomme i første halvleg. Kampen viste på den ene side, at når FCK ikke er helt klar, kan både Brøndby og et hold som FC Midtjylland godt spille lige op med dem.

- Men på den anden side viste kampen også, at når FCK er klar, er de i en klasse for sig selv. De kommer godt fra start med et hurtigt mål i anden halvleg, og så har de individualisterne, der kan afgøre kampene.

- Brøndby spillede med friskt mod og har nogle rigtig, rigtig gode unge spillere, som gør, at jeg ser lyst på deres fremtid. Spillere som Mike Jensen og Nicolaj Agger. Det, de mangler, er måske nogle ældre profiler, som de unge kan læne sig op ad. Lidt mere rutine kunne have hjulpet dem i anden halvleg.

Læs alle spørgsmål og svar til og fra smagsdommerne i Tipsbladet Update - på gaden nu.