Horsens-spillerne Nabil Aslam og Martin Spelmann blev i midten af juni sigtet for vold, efter de var blevet anmeldt til politiet af en mand, der var involveret i en episode en nat i starten af juni.
Spelmann, Aslam og resten af Horsens-truppen var i byen for at fejre oprykningen til Superligaen,
men natten endte i håndgemæng og senere voldssigtelser. Sigtelsen mod Martin Spelmann blev frafaldet 17. september, mens Nabil Aslam i torsdags fik en dom på 30 dages betinget fængsel
og 30 timers samfundstjeneste.
Nu fortæller Martin Spelmann til tipsbladet.dk, hvad der reelt skete den aften.
- Vi har allerede forladt ét
diskotek, fordi der er mange, der spiller op til os og ikke kan lade
os være. Vi er rimelig smadrede alle sammen, for vi har jo
spillet kamp samme dag. Men vi ender på Daisy (Crazy Daisy
)
- Jeg er selv rimelig bombet og vil
egentlig gerne hjem, så da vores fysioterapeut er med på
at smutte ind på pizzeriaet overfor og købe en slice,
beslutter vi os for at gå.
Pizzaerne flyver gennem luften
Martin Spelmann og hans kompagnon møder en gruppe fans i køen på pizzeriaet.
Først går snakken med fansene stille og roligt, men situationen begynder så småt at udvikle sig.
- De spiller op til os og lader os vide, at vi ikke skal tro, vi ejer det hele. Vi beder dem om at passe deres
eget, men vi ønsker ikke at blive blandet ind i noget. Vi får vores slice og sætter os ned udenfor for at spise.
Men de her fyre har lugtet, at der kan være noget ballade i luften, så vi
bliver passet op udenfor af flere af de her personer. Vi sidder
egentlig ganske fredeligt, men pludselig er der både nogen,
der skubber og nogen, der har fat i kraverne på os, og de der
slices ryger rundt i luften.
- Der er en hel del folk på
telefontorvet på det her tidspunkt, men der er ikke nogen, der
gør noget. Vi tager benene på nakken og bliver så
jagtet gennem halvdelen af byen. Vi mister kontakten til hinanden,
og jeg kommer forbi Paris Nakajima-Farrans (tidligere spiller i
klubben og bror til Issey
) lejlighed. Han lukker mig
ind, og jeg får ringet til vores fysioterapeut, der heldigvis
sidder i en taxa i god behold.
Skruetrækkeren og fyren på telefontorvet
I Paris Nakajima-Farrans lejlighed
begynder de to Horsens-spillere at blive bekymrede for deres
holdkammerater. Paris ringer til sin bror uden at få
svar. Spelmann har set Issey sidde alene foran diskoteket tidligere
på aftenen, og Paris bliver derfor bekymret for sin bror.
- Paris og jeg begynder så at
ringe rundt til folk for at høre, om de har været involveret i noget, og om de er okay. Vi kan ikke
få fat i Issey, og efter lidt tid går vi ned mod byen
igen sådan lidt diskret af nogle små veje. Vi støder på nogle af vores holdkammerater blandt andet Nabil, og pludselig kommer der en gut hen til os.
- Han er én af de fyre, der
jagtede mig gennem byen tidligere på natten, og vi kommer i
klammeri med ham. Jeg vil have ham til at indrømme, at han var med til at starte balladen med jagten på os gennem byen. Han ændrer hele tiden forklaring, og til
sidst erkender han så, at han var med til at løbe efter mig.
- Det er ham, der senere anmelder
Nabil og mig, hvor han påstår, at jeg har taget
kvælertag på ham. Det forstod jeg ikke noget af. Der var
selvfølgelig noget skænderi, og diskussionen var
ophedet, men så heller ikke mere. Jeg har ikke taget
kvælertag på nogen.
- Nabil spørger ham, hvad han
har gang i, og pludselig står fyren med en skruetrækker
i hånden. Nabil får den puffet fra ham og får ham
givet et stød. Jeg tror, at han reagerer som de
fleste ville have gjort, hvis de blev truet med at blive stukket ned
med en skruetrækker klokken seks om morgenen. Nabil var slet ikke aggressiv. Jeg tror
bare, han reagerede instinktivt, fordi han skulle have afværget den her
skruetrækkersituation.
Ar på sjælen og ridser i lakken
Her et halvt år efter hændelsen
er Martin Spelmann blevet frikendt. Han har fået rettens ord
for, at han ikke har gjort noget forkert. Alligevel nager hændelsen
ham fortsat.
- Det har virkelig ikke været
noget sjovt efterår. I samtlige avisers overskrifter bliver
jeg stemplet som voldsmand, og man begynder sågar at sige
noget i retning af, at det kan man da også se på hans
spil og så videre. Folk der ikke kender mig får jo et helt forkert indtryk af, hvem jeg er.
- Jeg har hele tiden skullet
forholde mig til, at jeg skulle ind og vidne og forholde mig til
sagen, og det er gået udover mit humør og mit spil. Det
har givet mig ar på sjælen, men mest af alt er jeg ked
af, at Nabil er blevet dømt for det her. Jeg mener, at det
var os, der var ofrene.
- Men vi er rollemodeller, og det her
en en dyr lærestreg for os allesammen. Det har givet alvorlige ridser i lakken.
Nu er jeg bare glad for, at vi allesammen kan komme videre.
