26 år er der gået siden Hvidovre IF's hidtil eneste sæson i Superligaen.
Torsdag eftermiddag kan klubben fra den københavnske vestegn sikre returen til landets bedste række, når Sønderjyske gæster Hvidovre Stadion, og her vil Jan Kalborg være at finde på lægterne.
Kalborg var manden, der i 1996 førte Hvidovre IF op i Superligaen, og Tipsbladet har forud for torsdagens potentielle oprykningsfest talt med den tidligere cheftræner, der har en god mavefornemmelse.
– Det vil være en stor dag, hvis det endelig lykkes. Hvis det hele går op i en højere enhed på torsdag. Og det har jeg faktisk en stærk fornemmelse af, at det kommer til, siger Jan Kalborg til Tipsbladet og forklarer videre:
– Jeg ser stort set alle de kampe, jeg kan komme til. Også live. Jeg skal selvfølgelig også derop på torsdag. Det kan blive en stor dag som Hvidovre-borger, forhåbentligt, at være med til hylde et hold, der er tilbage i Superligaen i næste sæson.
Tilskuertallene er stigende
Ifølge den tidligere cheftræner er der ingen tvivl om, at en oprykning til Superligaen også kan få en stor betydning for Hvidovre som by.
– Det får en kolossal betydning. Man kan bare se på tilskuertallene. Man har altid vidst, at hvis tingene går den rigtige vej for Hvidovre, så er Hvidovre også det, man godt kan kalde en fornuftig fodboldby, hvor interessen er stor.
– Hvis man kan samle 4000 tilskuere sammen, som man gjorde til sidste hjemmekamp mod Vejle, så kan man jo forestille sig, hvordan det bliver både mod Sønderjyske på torsdag, men også på lidt længere sigt, siger Jan Kalborg.

Jan Kalborg på sidelinien under en Superliga-kamp mellem Hvidovre IF og FC København den 16. marts 1997. (Foto: Lars Rønbøg/Getty Images).
Det mest scorende hold i divisionerne
Hvidovre IF står til at sikre oprykning med en spillertrup, hvor de fleste er deltidsprofessionelle, og Jan Kalborg erkender, at det er overraskende, at Per Frandsens tropper har formået at hente flere point end mange af rivalerne i NordicBet Ligaen, som har fuldtidsprofessionelle spillertrupper.
En klub som Esbjerg spiller i 2. division med et fuldtidsprofessionelt setup, men Hvidovre står altså til at skulle spille Superliga-fodbold med en flok spillere, der har normale jobs ved siden af.
Den forestående oprykning er ikke kommet ud af det blå, for Hvidovre IF var også tæt på i sidste sæson, hvor man sluttede som nummer tre i NordicBet Ligaen.
– Nogle gange siger man, når et hold rykker op, at det har været meget stolpe-ind, men det synes jeg ikke, at det har været. Jeg synes faktisk, at der har været niveauforskel nogle gange, og at Hvidovre faktisk fortjener at ligge der, hvor de ligger.
– For mig at se er det faktisk kun Vejle, der på deres gode dage er et bedre fodboldhold end vores Hvidovre, siger Jan Kalborg.
Den tidligere cheftræner peger på, at den stærke pointhøst er resultatet af en offensiv spillestil, som Per Frandsen på intet tidspunkt har ændret på.
– Først og fremmest er man det mest scorende hold i alle divisionerne (Hvidovre har scoret 59 mål i 29 kampe, red.), og det siger lidt om, at man gerne vil op og angribe så højt oppe på modstanderens banehalvdel som overhovedet muligt. Og det har man holdt fast i.
– Man har ikke på noget tidspunkt været foranlediget til at stå nede og afvente, og se, hvad modstanderen havde at gøre godt med. Man har spillet på sine egne præmisser.

Hvidovre endte i 1996/97-sæsonen på sidstepladsen i Superligaen, efter fem sejre i 33 kampe (Foto: Lars Rønbøg/Getty Images).
Fra Danmarksserien til Superligaen
Hvidovre IF lå i Danmarksserien, da Jan Kalborg i 1990 blev ansat som cheftræner i klubben. Derefter fulgte flere oprykninger, inden Kalborg i sommeren 1996 bragte Hvidovre IF tilbage i Superligaen.
– Det er stadigvæk en af mine mærkedage. Selvfølgelig har jeg fået to dejlige piger og nogle børnebørn, det er store dage, da de kom til verden. Men hvis man kigger på den professionelle del af det, jeg har foretaget mig, så vil jeg sige, at oprykningen fra Danmarksserien til 2. division, det var stort.
– Og det steg jo, i takt med at vi kom højere op. Pludselig kom vi op på en platform, som jeg faktisk ikke havde haft en idé om, at vi kunne nå op på. Det var en kæmpe, kæmpe oplevelse at være en del af Superligaen det år. fortæller Jan Kalborg.
Det blev kun til en enkelt sæson i Superligaen for Hvidovre dengang, men Jan Kalborg frygter ikke en gentagelse for Per Frandsens mandskab.
– Vi har set eksempelvis Hobro komme op og klare sig rigtig godt. Man plejer jo altid at sige, at sandsynligheden for, at en af de to oprykkere ender i bundregionen, er rimelig stor. Men hvorfor tage sorgerne på forskud? Hvorfor ikke tro på, at det koncept, som Per Frandsen og kompagni har skabt, at det også kan gøre sig gældende i Superligaen?
– Det er selvfølgelig klart, at der styrkemæssigt er et kæmpe spring fra de bedste hold i Superligaen til Hvidovre. Men man kommer op med en masse gåpåmod.

Stor opbakning til hjemmekampen mod Vejle Boldklub for et par uger siden, hvor 4126 tilskuere var på plads på Hvidovre Stadion (Foto: Jan Christensen/Getty Images).
En af Danmarks dårligste baner
Mens tiltroen til Hvidovres sportslige formåen er stor, så er Jan Kalborg mindre begejstret for faciliteterne på Hvidovre Stadion, hvor især græstæppet fremstår decideret uacceptabelt.
– Der er vi slet ikke, hvor vi skal være. Absolut ikke. Vi har med afstand en af de dårligste fodboldbaner i Danmark. Jeg var selv inde og betræde den her forleden, og jeg giver folk fuldstændigt ret i, at det er en håbløs bane. Så græsset skal der ændres radikalt på, og så må jeg bare sige, at faciliteterne på Hvidovre Stadion trænger til mere end en kærlig hånd, siger Kalborg.
Den tidligere cheftræner opfordrer derfor Hvidovre Kommune til at prioritere byens fodboldhold, selvom det ikke bliver billigt.
– Man kan sige, at det er mange penge, man skal ud og fyre af, for at være en del af den her liga, men omvendt er det også det bedste kulturelle tilbud, Hvidovre Kommune har at diske op med. Jeg mener, at det er 24-25.000 tilskuere, der har fulgt det her Hvidovre-hold.
– Jeg kan ikke se, at der er nogle andre organisationer, der er i nærheden af det. Så mon ikke, at man skal begynde at kigge lidt på den interesse, som borgerne i Hvidovre viser for, at HIF skal have succes deroppe?
Jan Kalborg erkender afslutningsvist, at man næppe vil få drastiske forbedringer at se på kort sigt, men den tidligere cheftræner krydser fingre for, at de nødvendige midler kan blive fundet, hvis Hvidovre IF denne gang formår at blive i Superligaen i mere end en enkelt sæson.
TOPNYHED
Roser Wass-beslutning: ‘Han er frygtløs’
MEDIE
Bliver Slot fyret? Vildt navn bringes i spil
TOPNYHED
Lothar Matthaüs storroser dansker
NYHEDER
Køber sig ind i dansk klub
HELT VILDT
Thomas Thomasberg: Det koster Franculino
EKSKLUSIVT
Dommerekspert: Det giver ingen mening
TOPNYHED
Brøndbys store karantænemareridt
STORT INTERVIEW
Store ændringer: Her er Coopers transferplan
TRANSFER
AGF præsenterer James Bogere og Hamuza Sengooba
Medier i svime: ‘Millioner godt givet ud!’
INTERVIEW
‘Jeg har det ikke særlig godt’
MEDIE
Mohamed Salah på vej til danskerklub?
NYHEDER
Bo Henriksen fyret – dansker fortsætter i Mainz
TOPNYHED
Dansk dominans: Ikke sket i 70 år
EKSKLUSIVT
Afsløring: Stortalent til prøvetræning hos FCM
MEDIE
Ny sportsdirektør til Eriksen og co.
STORT INTERVIEW
Coopers reformation: Her er ændringerne i Brøndby
TOPNYHED
Frank fortryder opsigtsvækkende beslutning
INTERVIEW
Skal Chiakha hjem til FCK? Vejle-boss melder ud
EKSKLUSIVT
Vil hente FCK-spiller: ‘Bolden ligger hos dem’
MEDIE
Coopers krav: Disse ændringer meldes på vej
INTERVIEW
Jacob Neestrup med klokkeklar Delaney-besked
NYHEDER
Giver opdatering på skadet Brøndby-keeper
TOPNYHED
Retter kritik mod Sune Smith-Nielsen
MEDIE
Vil hente Schmeichels afløser i kæmpeklub
TOPNYHED
Voldelig FCM-fan anholdt: Gemte på hemmelighed
INTERVIEW
Rasende! ‘Kan kraftedeme ikke være det bekendt’
FC København henter Geovanni Vianney Aboh Ndjee
TOPNYHED
– Det er fuldkommen meningsløst
TRANSFER
“Han bør følges af de største klubber i Danmark”
TOPNYHED
Wolfsburg-boss roser Eriksen
HELT VILDT
Kræver benhård straf til Mohamed Salah
TOPNYHED
Kæmpe ros: ‘Efterårets træner i Superligaen!’
TIPSBLADETS DOM
Det var fuldstændig galimatias!
STORT INTERVIEW
Cooper revser klubben: ‘Vi halter bagefter’
Forlænger Nartey? Brøndby-boss deler nyt
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 18. runde
NYHEDER
– De skal skille sig af med ham!
TOPNYHED
Blæst bagover af SL-komet: ‘Kan komme med til VM’
DAGENS SPILFORSLAG
Man City erobrer Madrid
– Vi tror på et godt resultat
Bayern München sejrer over Sporting CP
TOPNYHED
Tænker ikke på Danmarks landshold
NYHEDER
Drikkepauser til VM kan ødelægge rytmen i spillet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Svenske mestre lægger millionbud
HELT VILDT
Brøndby-katastrofe: Ikke sket i 15 år
INTERVIEW
Brøndby-bøddel jubler: ‘Jeg scorer altid mod dem’
NYHEDER
Stort comeback sender AC Milan på førstepladsen
NYHEDER
Bruno Fernandes stråler i stor United-sejr
DAGENS SPILFORSLAG