Superliga

Thorup: En gylden mulighed

Esbjerg-træner Jess Thorup glæder sig til onsdagens pokalkamp mod FC Midtjylland i Herning.

Onsdag kan Esbjerg for en gangs skyld glemme nedrykningskampen i Superligaen, når de spiller semifinale i pokalturneringen. Bundholdet i Superligaen gæster FC Midtjylland i Herning, og den kamp ser træner Jess Thorup frem til.

- Det er en gylden mulighed for spillerne for at komme til at spille nogle kampe, hvor det ikke gælder om point, og pokalkampene har deres helt eget liv. Derfor skal de glæde sig til de to pokalsemifinaler, hvor de har muligheden for at komme i en pokalfinale. Det er noget af det største, du kan opnå som fodboldspiller i Danmark, og vi håber selvfølgelig, at vi kan skabe et godt udgangspunkt, så vi kan se frem til en storkamp på Blue Water Arena i næste uge, siger Jess Thorup til Esbjergs hjemmeside.

Han må til kampen undvære Thomas Gaardsøe, der i dag er blevet scannet for en skade.

Esbjergs trup:
1. Lukas Hradecky
2. Kian Hansen
3. Fredrik Risp
4. Davidson Drobo-Ampem
6. Morten Karlsen
7. Johan Persson
9. Arnór Smárason
10. Tim Janssen
11. Peter Nymann
13. Kevin Conboy
16. Lars Winde
17. Kevin Bechmann Timm
18. Jeppe Mehl
19. Jakob Ankersen
22. Jesper Lange
23. Jonas Knudsen
24. Nicolai Høgh
26. Mikkel Vendelbo
29. Martin Rauschenberg
31. Søren Rieks