Trods smittestigning i Århus: AGF-boss er klar til flere tilskuere

Selv om fase fire af genåbningen er sat i bero, og smittetallene i Århus stiger, er AGF-direktør stadig klar til at lukke flere tilskuere ind på stadion. Superliga-klubberne har vist, at de kan håndtere det, siger han.



Da AGF sikrede sig bronze og en europæisk plads, kunne spillerne fejre succesen med tusindvis af fans på stadion. Men Ceres Park var end ikke halvt fyldt; ikke fordi interessen manglede, men fordi der ikke måtte være flere.

Siden har blandt andre Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, talt for, at klubberne skulle have lov til at lukke flere tilskuere ind i den kommende sæson. Den holdning deler Jacob Nielsen.

Det holder AGF-direktøren fast i, selv om fase fire af genåbningen er sat i bero på grund af smittestigningen, og netop Århus Kommune er centrum for landets største udbrud. I løbet af de seneste otte har myndighederne registreret 450 nye tilfælde i kommunen.

– Vi har håndteret det med 8.500 gæster til de sidste kampe i sidste sæson. Det er gået rigtig godt, og det har vi fået stor ros for. Når der har været nogle ting, har vi haft en god dialog med Divisionsforeningen, Østjyllands Politi og Rigspolitiet, siger Jacob Nielsen til tipsbladet.dk.

Efter Superliga-kampen mod Brøndby IF gik spillerne en runde på stadion for at takke tilskuere for opbakningen gennem sæsonen. Det forløb ikke helt efter politiets ønsker.

Læs også:Aftaleudkast: Udvidet tilskuerordning skal undersøges

– Der krydser spillerne banderne, fordi der var så stor glæde over hyldesten. Så fik vi at vide, at det måtte vi ikke til OB-kampen, og at spillerne var nødt til at forlade banen.

Onsdag begyndte de politiske forhandlinger om yderligere genåbning af samfundet. Statens Seruminstitut har sendt et notat til Folketingets partier, hvor det blandt andet advarer mod “supersmitteevents”, som fodboldkampe potentielt kan være.

“Der er et stadigt stigende antal rapporter, der dokumenterer et større antal smittede i forbindelse med særlige begivenheder, hvor mange samles,” skriver seruminstituttet.

“Sådanne supersmitteevents er beskrevet i forbindelse med en lang række arrangementer herunder kirkearrangementer, transport, tilskuere til fodboldkampe, natteliv og privatarrangementer.”

Jacob Nielsen mener dog, at Superliga-klubberne har vist, at de kan overholde deres egne protokoller og forhindre smittespredning i forbindelse med kampene. Derfor mener han stadig, at det vil være forsvarligt at tillade flere tilskuere på trods af den stigende smitte i samfundet.

Læs også:DBU slår alarm til Folketinget: Risikerer konkurser uden tilskuere eller hjælp

– Ja, for vi kan finde tilbage til smittekilder. I et offentligt transportmidel kan man ikke finde tilbage, men det kan vi med alle vores gæster, og vi kan komminkere med dem efterfølgende. Derfor føler vi faktisk, at vi har haft mulighed for at kontrollere det, selv hvis det gik galt. Det er ikke gået galt endnu, men der er kæmpe forskel, så det er svært at sammenligne os med andre events, siger direktøren.

Myndighederne opfordrer i disse uger ansatte i Aarhus Kommune til at arbejde hjemmefra, i det omfang det er muligt. Samtidig tøver poltikerne med at genåbne samfundet yderligere. Så vil det være et fair signal at sende, hvis Superliga-klubberne fik lov til at lukke flere tilskuere ind?

– Jeg tror ikke, man kan dele det op i, hvad der er fair. Er det fair, at vi i Superligaen skal bruge så mange penge på testapparatur, mens andre ikke skal det? Er det fair, hvordan vi bliver kompenseret eller mangel på samme?

– Det er tydeligt, at fans har taget det til sig og opført sig ordentligt. Fodbold er også stadig en nationalsport, og der er det svært at måle op mod alle mulige andre. Der vil altid være plusser og minusser, som det er svært at gøre op. Jeg synes, vi har vist, vi kan håndtere det. Det, synes jeg, er det vigtigste, og det er jeg rigtig glad for, siger Jacob Nielsen.

Den nuværende ordning for tilskuere på Superliga-stadioner løber til 31. august. Den tillader 500 personer i en række opdelte sektioner på stadion. Rigspolitiet beslutter, hvor mange der må lukkes ind på hvert enkelt arena.

Læs også:Tomt Parken: Afklaring om kampe mod Belgien og England om 1-2 uger
Læs også:AGF-boss lover flere indkøb: Bekræfter interesse for midtbanespiller
Læs også:AGF-indkøb kender maksimalt pres fra Serbien: Jeg er klar til hvad som helst






LIVE

TransferLIVE: Henter de Andreas Skov Olsen?

Har budt en milliard

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

FCK misser landsholdsspiller

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Flere plusser end minusser’

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Brøndby jagter ny Superliga-profil

Bayern München på plads til Superliga-brag

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Premier League med nyt tiltag for skadede målmænd

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Vil lokke superstjerne med monsterløn

Ny Silkeborg-boss debuterer med uafgjort i Randers



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic

Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten

På vippen i FCN: Afklaring meget snart

Mange i Premier League vil have Superliga-profil

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Afslører: FC København-stjerne har brækket næsen

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter

Fra Barcelona til Parken: Lidt intimiderende

Derfor bliver Andrea Pirlo ikke landstræner

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama