VM

Eriksson: England kan vinde VM

Englands tidligere landstræner Sven-Gøran Eriksson mener godt, England med en fit trup kan sikre sig VM-trofæet til sommer

Svenske Sven-Gøran Eriksson må om nogen vide, hvad det engelske fodboldlandshold er i stand til ved et VM, eftersom han selv førte Englands fodboldstolthed til kvatfinalerne ved VM i både 2002 og 2006.

Og han er imponeret over den måde, Fabio Capellos tropper har elimineret al modstand på vejen mod kvalifikation til VM.

- Kvalifikationen var ekstrem god. England har et stærkt hold og mange gode spillere med erfaring. Flere af dem har spillet en eller to slutrunder før, og det tæller, når du skal til en stor turnering som VM, siger Eriksson til BBC.

- England har en god chance. Men alt afhænger af, om spillerne er fit. Hvis de er det, så har England en ligeså stor chance som alle de andre store hold.