VM

FIFA skamroser Danmark

Det internationale fodboldforbund hylder på sin hjemmeside Danmarks vej til VM i Sydafrika.

På trods af, at der stadig er 190 dage til VM i Sydafrika, er nedtælling i fuld gang. FIFA publicerer løbende forskellige optaktshistorier, og i dag kunne man så læse om Danmark på deres hjemmeside.

- Danmark spillede den muligvis stærkeste kvalifikation af alle, og toppede sikkert en stærk pulje med hold som Portugal, Sverige og Ungarn, hedder det på FIFA.com.

- På trods af manglen på de individuelle talenter, som modstanderne havde i form af spillere som Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic, lykkedes det for danskerne takket være stabilitet og taktisk snilde fra Morten Olsen, nu på sit 10. år ved roret.

FIFA offentliggjorde i dag også seedningslagene VM-lodtrækningen på fredag.