VM

Frankrigs VM-opvarmning på vulkan-ø

Frankrigs landshold er på tæt på en aftale om at lægge træningslejren før VM på Reunion, en tidligere fransk ø et par hundrede km fra Mauritius i Det Indiske Ocean.

Mens DBU har lagt landsholdets VM-lejr på Sydafrikas sydkyst, lægger Frankrigs fodboldforbund op til, at det franske landshold ikke behøver tale andet end fransk i forberedelserne til VM.

Ifølge L'Equipe er franskmændene tæt på en aftale om at lægge træningslejren på den lille vulkan-ø Reunion, der ligger øst for Madagascar og omtrent 200 km fra ferieparadiset Mauritius.

Det franske fodboldforbund og landstræner Raymond Domenech lavede tirsdag en foreløbig aftale med chefen for Reunions fodboldforbund om at lægge franskmændenes lejr på Reunion, hvis ellers øens fodboldforbund kan stille ordentlige baner og faciliteter til rådighed.

Frankrig havde op til VM 2006 stor succes med en træningslejr i Caribien.