VM

Irer driller lille franskmand før VM-drama

En fodboldfan, formentlig af irsk afstamning, gør sig på en irsk hjemmeside særdeles morsom over Frankrigs præsident Nikolas Sarkozy forud for de to landes VM-kamp lørdag.

Den franske landstræner Raymond Domenech har med vanlig sans for kommunikation gjort sit til at sætte det irske landshold op til de to landes VM-kvalifikationskampe ved at sige, at Irland er et 'England-B'.

Det har faldet flere irske landsholdsspillere og fodboldfans for brystet, og nu skyder en ukendt irsk fan med en efter Tipsbladets mening udmærket humoristisk sans tilbage mod franskmændene.

- Den samlede kampoplevelse vil bestemt blive påvirket af præsidentens valg af boks. Den første boks er 30 cm høj og vil gøre det muligt for præsidenten at se det meste af banen, skriver den anonyme fans blandt andet i en opdigtet korrespondence mellem det irske udenrigsministerium og det franske konsulat i Dublin.

Mens vi forventer, at udenlandske medier laver humoristiske bemærkninger om præsidentens dimunitive statur, havde vi ikke forventet det fra en officiel repræsentant for den irske regering, lyder et af de sure franske svar.

Læs hele korrespondencen ved at klikke her.

Den franske præsident Nicolas Sarkozy er 165 cm høj og har ved tidligere lejligheder forsøgt at skjule sin relativt beskedne statur ved kun at stå ved siden af personer, der er mindre end ham selv.

Den franske præsident skal ifølge franske medier været fodboldinteresseret.