VM

VM-omkamp skal spilles i Sudan

FIFA har efter en lodtrækning fundet frem til, at en eventuel VM-playoff mellem Egypten og Algeriet skal spilles i Sudan.

Der er lagt op til et brag af en fodboldkamp, når Egypten og Algeriet lørdag mødes på Cairo International Stadium. Hvis Algeriet får point eller taber med et mål, er de videre til VM, mens Egypten skal vinde med tre overskydende mål for at komme direkte til slutrunden.

Mens hvis Egypten vinder kampen med to mål, står de to lande lige i målscoren, og dermed skal der spilles playoff-kamp om billetten til Sydafrika næste onsdag.

Egypten foretrak, at kampen skulle spilles i det sydlige naboland Sudan, mens Algeriet ikke overraskende helst så kampen afviklet i deres naboland Tunesien.

Det har ikke været muligt at finde et kompromis, og dermed har FIFA været nødt til at trække lod, hvilket faldt ud til Egyptens og Sudans fordel.

Du kan læse mere om det nordafrikanske brag, der tidligere har budt på voldsomme optøjer og slagsmål i spillertunnellen, i Tipsbladet Indsigt, der er på gaden i morgen tidlig.