VM

DBU regner med beskeden VM-gevinst

Der venter i første omgang ikke den store økonomiske gevinst ved at deltage i VM 2010, mener DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen.

Danskere med lyst til at følge VM i fodbold næste sommer har i de sidste par dage måttet indse, at priser på fly og hotel i Sydafrika allerede er skruet helt i vejret forud for den store sportsbegivenhed.

Ifølge DBU's generalsekretær er hotel-priserne og de lave billet-priser, FIFA er nødt til at køre med i Sydafrika for at få stadions fyldt, medvirkende til, at VM-deltagelsen ikke umiddelbart vil blive den enorme overskuds-forretning, som flere tidligere slutrunder har været det. DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen vurderer

- Hvis vi kommer videre fra gruppen, vil vores omkostninger kun omfatte fem ekstra dage. Så det er her, der helt afgjort kan ligge en økonomisk gevinst for os, siger Jim Stjerne Hansen til Ekstra Bladet.

DBU har været i Sydafrika for at undersøge potentielle VM-lejre for det danske landshold.