• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

- FIFA er et lukket foretagende, der opererer som et politisk kartel

Læs eller genlæs stort interview med portugisiske Miguel Maduro, der i 2017 blev fyret fra FIFA’s Governance komité efter at have udelukket Vitaly Mutko, Ruslands magtfulde fodboldboss og vicepremierminister i Vladimir Putins regering.

Publiceret første gang i Tipsbladet 24. november 2017

Da DBU med formand Jesper Møller i spidsen sidste år valgte at støtte først Gianni Infantino som FIFA-præsident og derefter Aleksander Ceferin som UEFA-præsident, var det ifølge Møller og kollegerne i Skandinavien for at skubbe på for demokratiske reformer og åbenhed i international fodboldpolitik, der i disse år er plaget af korruptionssager og en dyb mistro om, hvordan det præcis gik til, Rusland og Qatar blev VM-værter.

I medier som Ekstra Bladet, det norske fodboldmagasin Josimar og Tipsbladet blev der gennem 2016 og ind i 2017 sat fokus på de skandinaviske fodboldforbunds beslutning.
Især valget af Ceferin i UEFA, hvor de skandinaviske fodboldforbund i juni 2016 udtrykte støtte til slovenerens kandidatur, kom i fokus, for en uges tid efter den skandinaviske støtteerklæring rykkede Rusland og en stor blok fodboldforbund fra Østeuropa ind i Ceferins lejr.

I magasinet Josimar berettede man om mulige aftaler i kulissen, blandt andet sikringen af en plads for det svenske fodboldforbunds formand i UEFA’s eksekutivkomité, og på lederplads i Tipsbladet og andre medier blev der sat alvorlige spørgsmålstegn ved den skandinaviske støtte til Infantino og Ceferin, og om skandinaverne havde gået den fodboldpolitiske stormagt Ruslands ærinde.

Læs ny status på "Det beskidte FIFA" - klik her

For politisk var det alt andet lige et bedre salgsargument i store dele af verden at kunne markedsføre sig selv på støtten fra de demokratisk indstillede skandinaver end den russiske maskine, hvor der er forbindelse direkte op til Vladimir Putin i Kreml og dennes magtapparat.

”Vi er ikke bange for noget. Vi taler om de ting, vi ser og oplever. Og det får vi ikke altid ros for internt, skulle jeg hilse at sige. Terje [Svendsen, formand for Norges fodboldforbund] og jeg har ikke søgt valg til noget. Det gør, vi har en anden tilgang til tingene. Når jeg ser noget, der ikke er i orden, reagerer jeg på det. Så er jeg ikke bange for, om jeg bliver brugt til noget. Jeg er nødt til at sige min mening. Det har jeg det ok med,” sagde DBU-formand Jesper Møller til Tipsbladet i et interview tidligere i november.

Infantino fyrede den uafhængige efterforsker
DBU-formanden Jesper Møller er jurist, og netop kontrolorganerne i FIFA er noget af det, der fylder i arbejdet for den danske fodboldpolitiker, der tidligere på efteråret kom med i det juridiske udvalg i det europæiske kontinentalforbund UEFA.

Da Gianni Infantino havde sin første FIFA-kongres som præsident for verdensforbundet i Mexico City i maj 2016, foreslog FIFA’s øverste organ, eksekutivkomitéen, en række reformer anbefalet af en uafhængig Governance komité, reformer som FIFA’s over 200 medlemmer vedtog ved afstemning på kongressen.

Men eksekutivkomiteen stillede også forslag om, at eksekutivkomiteen indtil næste FIFA-kongres i Bahrain i 2017 skulle have magten til at hyre og fyre folk i de uafhængige komitéer. Det fik formanden for Governance komitéen Domenico Scala til at sige op i protest over det, han så som en udhuling af komitéernes uafhængighed.

FIFA-præsident Gianni Infantino afviste, at der var skjulte motiver bag forslaget, og Infantino udpegede den tidligere portugisiske minister Miguel Maduro som Scalas afløser.
En lækket lydfil fra eksekutivkomiteens møde i Mexico afslørede senere, at Infantino havde argumenteret hårdt for at få fyret Scala, da denne havde stillet spørgsmålstegn ved FIFA-præsidentens brug af FIFA-midler og privatfly ejet af russiske milliardærer.

Det skulle vise sig, at Miguel Maduro og den uafhængige Governance komité også havde grund til bekymring.
For uden varsel blev Maduro såvel som Cornel Borbély og Joachim Eckert, formænd for henholdsvis den efterforskende og dømmende gren af FIFA’s etiske komité, fyret af FIFA på kongressen i Bahrain i maj i år.

FIFA’s forklaring var behovet for bredere geografisk og kønsmæssig sammensætning af de uafhængige komitéer. Men det var svært at overse, at grundene til beslutningen var nogle andre.

Selvom den etiske komité ikke offentligt kunne bekræfte det, var det allerede offentligt kendt, at Infantino var genstand for mindst én indledende undersøgelse for utidig indblanding i præsidentvalget i det afrikanske kontinentalforbund CAF.

Og Maduro, der kun havde siddet på posten i otte måneder, havde blokeret Vitaly Mutko, vicepremierminister og spydspidsen i Ruslands VM-komité og fodboldforbund, i russerens forsøg på at blive genvalgt til FIFA Council, som den udvidede udgave af eksekutivkomitéen i dag hedder.

Tre af Maduros kolleger i komitéen sagde op i protest, da Maduro blev erstattet med sin næstkommanderende.

Det er temmelig usædvanligt, at tidligere FIFA-ansatte taler ud, når de har forladt forbundet. Hemmelighedsklausuler og FIFA’s trusler om retsforfølgelse har tidligere været et effektivt middel til at holde på hemmelighederne.

Men det britiske parlament tilbød Maduro juridisk immunitet, og hans vidnesbyrd til en høring i september var én lang fordømmelse af kulturen i FIFA.

Den norske freelancejournalist Pål Ødegaard har interviewet Miguel Maduro om tiden i FIFA og en kultur, der efter Maduros mening ikke er sund og ikke kan ændres indefra i FIFA, som DBU og kollegerne i Norden ellers siger, de forsøger.

I dit vidnesbyrd i parlamentet er den mest påfaldende afsløring, hvor langt FIFA’s øverste ledelse ville gå for at få godkendt Vitaly Mutko til valget til FIFA Council. Du fortalte også, at dette var den eneste gang, FIFA-præsidenten personligt forsøgte at få dig til at skifte mening, og at FIFA’s generalsekretær tog formanden for audit&compliance komitéen med til et møde mig dig med samme formål. Hvad siger det om den russiske indflydelse i verdens førende fodboldforbund?

Læs den aktuelle status på "Det beskidte FIFA" - klik her

”Det ved jeg ikke, og det ville ikke være passende af mig at gisne om det. Da jeg svarede på spørgsmålene fra politikerne i det britiske parlament, beskrev jeg de kontakter, jeg havde haft med FIFA-folk, og de bekymringer, de gav udtryk for. Men jeg kender ikke deres præcise årsager bag deres bekymringer. Jeg ved simpelthen ikke med sikkerhed, hvad der udløste og styrede FIFA-folkenes handlinger i den sag.”

FIFA’s generalsekretær Fatma Samoura tog formanden for audit&compliance komitéen, Tomaz Vesel, med for at forsøge at påvirke din afgørelse omkring Mutko. Hvad synes du om, at formanden for en uafhængig komité medvirkede til det?

”Jeg mener, det taler for sig selv.. Jeg vil bruge denne lejlighed til at svare Dr. Vesels kritik af min deltagelse i det britiske underhus’ parlamentariske høring, om at jeg ikke skulle have offentliggjort disse fakta. For det første er det jo ikke offentliggørelsen, der er problemet her, det er selve faktaene. At man ikke forstår det siger en del om, hvor indgroet den kultur i FIFA, jeg kritiserer, er. Hvilket også gælder i nogle af de angiveligt uafhængige organer. For det andet er det enhvers pligt, ikke mindst for dem, der har siddet i ansvarsfulde poster som mig selv og Dr. Vesel, at samarbejde fuldt ud med parlamentariske høringer. Vi skal svare sandfærdigt på de spørgsmål, der bliver stillet. At mene noget andet er efter min mening uacceptabelt.”

I dit mandat var din komités vigtigste opgave at vurdere valgbarheden af kandidater til nøglestillinger. Føler du, at I havde de rigtige værktøjer til opgaven? Kandidaterne udfyldte et skema, hvor de blandt andet skulle nævne alle interessekonflikter. Hvor let var det at undersøge, om de oplysninger var opgivet sandt eller ej?

”Langt hen ad vejen mener jeg, vi havde de rigtige værktøjer til opgaven. Vi kunne især sammenligne deres egne svar i spørgeskemaet med oplysningerne fra den undersøgelse, der blev foretaget. Og hvis der opstod tvivl, kunne vi stille spørgsmål og bede om yderligere oplysninger fra kandidaterne. Det er rigtigt, at vi i adskillige sager stod tilbage med uafklarede spørgsmål, som vi ikke kunne opklare uden at have hjemmel til at efterforske. Men det er også forskellen på en test af valgbarhed og en etisk eller juridisk sag. Valgbarheds-testen skulle laves på meget kort tid i forbindelse med valg, og det er en overordnet og prima facie-vurdering [et juridisk udtryk for et umiddelbart skøn ud fra eksisterende viden og fakta], ikke en juridisk afgørelse.”

”Derfor bliver den slags altid mere overfladisk end et juridisk eller etisk afgørelse. Og så er der  begrænsninger i forhold til personers rettigheder. I nogle tilfælde var vi i tvivl men havde ingen konkrete beviser til at udelukke nogen, og ingen værktøjer til at efterforske. Vi gjorde det, at vi gav oplysningerne videre til den etiske komité, som så kunne vælge at åbne en efterforskning. Vi spurgte også den etiske komité til nuværende og tidligere sager og efterforskninger med den pågældende person. Dette samarbejde, som fungerede udmærket, mens jeg og Hr. Borbély stod i spidsen for de respektive komitéer, var afgørende for begge komitéer som del af det større, fælles mål om at beskytte integriteten og de etiske standarder i FIFA.”

I høringen bemærkede du, at FIFA tog for let på at lade regeringsfolk tage positioner på lokalt niveau. Da du forsøgte at påpege det, svarede mange, at de ikke havde tænkt sig at rette ind. Føler du, at FIFA’s administration tog det alvorligt? Hvordan tror du, det påvirker FIFA, at så mange ledere også har stillinger i deres respektive landes regeringer?

”Jeg kan kun beskrive FIFA’s tilgang til princippet om politisk neutralitet som chokerende. Hvordan kan man ellers beskrive en praksis, hvor man den ene dag udelukker et fodboldforbund, fordi regeringen i det pågældende land har bedt forbundet gøre noget, og at man så dagen efter tillader en regeringsminster at være præsident for et andet fodboldforbund? Det er indlysende, at det gør det langt nemmere for en regering at styre arbejdsgangene i et fodboldforbund, hvis en af regeringens ministre er præsident for fodboldforbundet. Den etiske kode siger tydeligt, at alle fodboldledere skal være uafhængige at hans eller hendes regering.”

”En minister kan per definition ikke været neutral i forhold til den regering, han eller hun er del af. Derudover kan en regerings interesser hurtigt komme i berøring med andre lande, og fodboldledere risikerer at blive del i kontroverser, som den pågældende regering er part i. Overordnet var det årsagen til, at Governance komitéen i min tid som formand besluttede sig for at forhindre regeringsfolk i at stille op til poster i FIFA. Men disse etiske regler gælder i lige så høj grad på nationalt niveau, og derfor er det dybt skuffende, at FIFA ikke har gjort noget sammenhængende for at håndhæve det princip ude i de nationale fodboldforbund. Det er endnu et tilfælde, hvor man håndhæver de etiske regler selektivt, noget som afslører en kultur, der er fremmed overfor retssikkerhed.”

Hvad kan man gøre for at ændre kulturen i FIFA? Du sagde meget tydeligt i dit vidnesbyrd, at man ikke kan og ikke har viljen og magten til at ændre sig? Du sagde også, at EU kan være den institution, der kan gøre det for dem. Hvordan kunne du præcist se det ske?

”Der er to hovedårsager til, at jeg ikke tror, oprigtige, interne forandringer kommer til at finde sted. For det første er der de mange eksempler på modstand mod uafhængig håndhævelse af reglerne om god embedsførelse. Hverken om valgregler, politisk neutralitet, ikke-diskrimination af kvinder, og så videre. På alle disse områder blev vores forsøg på at håndhæve reglerne mødt med meget stærk modstand og førte i sidste ende til udskiftningen af os. For det andet er fodbold et lukket system. Det er et område af enorm social og økonomisk vigtighed, og hvor adgangen og reglerne er defineret af nogle organerne, der de facto er kontrolleret af et politisk kartel.”

”Denne begrænsede og lukkede grupper personer er den virkelige base for FIFA’s øverste ledelse. De afgør den politiske overlevelse af enhver FIFA-ledelse, og de har ingen interesse i reelle governance reformer. Det ville udfordre det politiske kartel og i langt højere grad gøre det ansvarligt for egne handlinger. I den kontekst kommer reelle reformer kun til at finde sted, hvis de kommer fra og bliver igangsat udefra. Bare husk på, hvordan FIFA har været involveret i kontroverser og skandaler i mange, mange år. Der skete reelt intet, før de amerikanske myndigheder begyndte at sende folk i fængsel. Men retssystemet kan kun træde ind i ekstreme sager og er afhængig af, hvad individuelle kriminelle har gjort i forskellige lande.”

”Der er behov for effektiv, ekstern kontrol. Ingen stat (heller ikke Schweiz) er i stand til at løfte den opgave, for de har ingen reel indflydelse i en forhandling med FIFA. Hvis et land forsøger sig, bliver det sandsynligvis udelukket fra internationale turneringer. Det skal være en internationalt koordineret indsats, og EU er i den bedste position til at gøre dette og til at starte processen.
EU skal oprette et uafhængigt agentur, der er åbent for andre lande, der skal have en kontrolfunktion i forhold til embedsførelse i transnationale sportsorganisationer. Det ville blandt andet inkludere etiske sager, valgenes integritet og andre nøgleprincipper i good governance. Det skal ikke regere sport men garantere, at sportsorganisationer overholder de grundlæggende principper om good governance. EU har også klar juridisk hjemmel til at gøre det, fordi sportsorganisationer både direkte og indirekte opererer på EU’s indre marked.”

Hvad så hvis FIFA ikke vil være med til dette setup? Hvilken indflydelse kan EU gøre gældende for at FIFA til at rette ind?

”Den er let. De vil ikke kunne operere på EU’s indre marked. Hvis FIFA  kontinentalforbundene og de nationale fodboldforbund ikke anerkender agenturets jurisdiktion, kan de ikke arrangere sportsturneringer i EU’s indre marked, lave tv-aftaler, og så videre. Jeg tror, det gør det klart, at EU har den magt, ingen individuel stat har, til at bringe FIFA under en form for uafhængig kontrol. Rent faktisk gør EU allerede det på nogle områder omkring konkurrencelovgivning og spillerrettigheder. Det er EU nødt til for at sikre, at den førende organisation [FIFA] på disse områder overholder et basalt sæt regler og principper om ansvarlighed.”

I høringen sagde du også, at dit indtryk var, Infantino gerne ville forandre FIFA, og at det virkelige problem er blandt FIFA’s delegerede [fra fodboldforbundene]. Er det stadig dit indtryk? Blev du bekymret over den måde, din forgænger Domenico Scala forlod FIFA, og nyheden om at Infantino fløj rundt i privatfly med en russisk oligark? Valgte han ikke allerede under sin valgkamp at gå den politiske vej for at opnå støtte, hvilket skete før ansættelsen af dig?

”Da han hyrede mig, sagde Hr. Infantino, at han var dedikeret til reformprocessen. Som du også bemærker og husker, var han i høj grad offentlig omkring FIFA’s behov for forandring og det nødvendige i at gøre tingene anderledes end tidligere. Mit indtryk var, at han var oprigtig i sit ønske, men at han ikke fuldt ud havde forstået og gjort det til sit eget, at reelle reformer kræver en organisationskultur, der accepterer, at regler bliver håndhævet af uafhængige instanser. Ellers er der ingen retssikkerhed.”

”Det blev løbende mere klart for mig, at min rolle i at overholde reglerne om valgbarhed og overvågning af valg skabte spændinger i kontinentalforbundene og med en række afgørende, magtfulde fodboldfigurer. Det er sandsynligt, at hvis han ikke havde erstattet mig, var han sandsynligvis blevet straffet for det politisk. Men det retfærdiggører ikke den de facto underminering af de uafhængige instanser og reformernes troværdighed. Det bekræfter kun min vurdering af, at hvis der skal reelle reformer til, er det kun muligt, hvis de bliver pålagt udefra.”

Du fortæller, at nogle kontinentalforbund var positive overfor at øge den reelle, uafhængige kontrol. Hvorfor er de så så stille, i hvert fald offentligt? Har du en fornemmelse af, at et fodboldforbund eller en konføderation bliver straffet, hvis de hæver stemmen mod den kultur, du beskriver? Er disse forbund ikke lige så medskyldige? Når de bliver spurgt, har alle fuld tillid til, at FIFA kan reformeres indefra, og at de ser fremskridt i reformprocessen. Er du skuffer over, at ingen medlemslande protesterede mere, da du blev fjernet i Bahrain?

”FIFA er et lukket foretagende, der opererer som et politisk kartel. I den kontekst er det ikke overraskende, at intet forbund eller andre fodboldorganer taler åbent om, hvad der er i vejen. De foretrækker at forblive stille og venter i køen i håbet om, det bliver deres tur. Det gør de velvidende, at man får endnu mindre indflydelse, hvis man gør andet. Det er sådan, et kartel fungerer. Der er ingen konkurrence, og derfor kan karteller ikke reformeres indefra men skal reformeres udefra.”

Er det utopi at forestille sig, at en global institution som FIFA kan fungere under et fælles regelsæt, når lederne kommer fra så forskellige kulturer? På områder som menneskerettigheder og anti-korruption er der stor forskel på, hvordan de begreber bruges i medlemmernes hjemlande. Mange vil sige, at sådanne regler ville være at leve efter vestlige regler, og at det er en form for kolonialisme?

”Ja, det argument har jeg hørt mange gange, og der er en stor grad i sandhed i det. Mange ledere vil ganske enkelt ikke acceptere en kultur med gennemsigtighed og ansvarlighed. Nogle argumenterer, at det er vestlige normer. Jeg har to pointer. Når jeg er blevet konfronteret med det i FIFA, har jeg altid sagt, at jeg kun følger de regler, fodboldforbundene selv har nedfældet i FIFA’s love. Hvis de for eksempel ikke reelt vil fremme repræsentationen af kvinder eller afholdelsen af frie og fair valg, skulle de jo ikke have skrevet det ind i reglerne.”

”Og det er i hvert fald ikke acceptabelt, at man vedtager alle disse regler og principper om god embedsførelse og så bagefter beder de uafhængige instanser, der skal håndhæve reglerne, om ikke at bruge eller håndhæve reglerne, fordi de angiveligt ikke er i overensstemmelse med bestemte kulturer. Enten tager FIFA og de nationale forbund deres regler alvorligt, eller også gør de ikke. For det andet er disse argumenter om håndhævelse jo endnu et eksempel, der understreger min pointe om, at reformerne er nødt til at komme udefra, ikke indefra.”

Både Governance komitéen og den etiske komité håndterer indvider, i overensstemmelse med FIFA’s regler og etiske regelsæt. Men når det kommer til fodboldforbund eller andre organer, som firmaer eller lokale slutrunde-komitéer, er der intet uafhængigt kontrolorgan. Mangler det i FIFA? Når man læser Garcia-rapporten, ser man mange beviser på utidig påvirkning fra kandidatlandene. Men der kan kun pålægges straf fra FIFA Council ud fra anbefalinger, som rådet kan vælge at følge eller se bort fra. Hvad mener du om det?

”Jeg tror, problemerne starter ude hos de nationale fodboldforbund og i kontinentalforbundene i forskellige organer og på forskellige niveauer. Derfor havde vi i vores komité og den etiske komité planlagt at holde møder med de nationale fodboldforbund og kontinentalforbundene for at opfordre dem til også at oprette uafhængige kontrolinstanser. Governance komitéen stillede et forslag om ændringer i valgbarheds-tjekket til FIFA-kongressen, som skulle fremme denne udvikling.”

”Men det blev ikke godtaget af FIFA Council. Og i vores forslag til en FIFA-menneskerettighedspolitik, foreslog vi en uafhængig kontrolfunktion, der skulle holde øje med, at menneskerettighederne blev overholdt af VM-værter. Governance komitéen skulle være garant for uafhængigheden af en sådan kontrolfunktion. Men troværdigheden i den model bliver naturligvis svækket, når Governance komitéen ikke længere selv overholder reglerne om uafhængighed, da mindre end halvdelen af medlemmerne er uafhængige.”

Det er kun få tidligere medarbejdere i FIFA, der efterfølgende fortæller om forholdene i forbundet. Burde flere regeringer gøre som i Storbritannien og sikre immunitet via parlamentshøringer for at få kastet mere lys på FIFA’s problemer?

”Den første pointe er, at fortroligheden ikke strækker sig til handlinger, der i sig selv er i strid med FIFA’s etiske regelsæt. Den europæiske menneskerettighedsdomstol har gjort det klart, at offentlighedens interesse i adgang til informationer i de fleste tilfælde er vigtigere end fortrolighedsaftaler. Men selv da er det naturligt, at mange mennesker afholder sig fra at taler ud af frygt for et søgsmål og de omkostninger, der følger med. I den kontekst kan parlamentshøringer være vigtige for at ændre på det. Efter min mening vil alle have en forpligtelse til at samarbejde med sådanne høringer. Det er vigtigt, at Europaparlamentet tager et initiativ på dette område. Det vil være svært for FIFA at gå imod det. Jeg vil også gerne have FIFA’s etiske komité til at tage stilling til, at FIFA’s eget embedsværk håndhæver en regel i det etiske regelsæt, som hører under den etiske komités jurisdiktion.”

Går du stadig op i ledelses- og kulturspørgsmål i FIFA, nu hvor du ikke længere er del af organisationen? Tror du, der er politisk vilje i EU til at udfordre FIFA?

”Jeg har stadig interesse i disse emner. Jeg har fulgt med i fodbold men har ikke været del af ledelsen af spillet, før jeg blev hentet til FIFA. Jeg dedikerede mig til at gøre noget for at skabe bedre ledelse i sporten. Min skuffelse over, hvordan det så gik, er stor. Men det er kun med til at overbevise mig om, at folk i min position skal bidrage, hvis der skal komme reelle reformer. Det står endnu klarere for mig, hvor vigtigt det er for fodbold at blive troværdigt.”

Går du selv op i fodbold? Har du et favorithold og en favoritspiller?

”Ja, jeg kan godt lide fodbold. Der er to begivenheder, der især betyder noget for mig; da mit hold endelig vandt mesterskabet igen efter 18 år, og da Portugal vandt EM sidste år. Jeg holder med Sporting og synes også godt om Fiorentina, da jeg bor i området i Italien i dag. Jeg er nødt til at sige Ronaldo, der er portugiser og uddannet i Sporting. Jeg beundrer hans konkurrencegen og utrolige dedikation til hele tiden at blive bedre.” +

Superliga

Optakt: AGF - Brøndby IF
Optakt: AGF - Brøndby IF

En af sæsonens største kampe i Århus spilles søndag, hvor rivalerne fra Brøndby IF kommer på besøg. Begge hold har br...

Mere Superliga

Fokus