Ny kritik af Qatar: Jeg måtte finde mad i skraldespande

- I fem måneder måtte jeg leve med meget lidt mad og ingen løn. Min familie blev virkelig påvirket. Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker på, hvordan vi plejede at finde mad... i skraldespandene.

Ordene tilhører en kenyansk ansat på et rengøringsfirma i Qatar. Han er en af de tusindvis af arbejdere, der ikke har fået den løn, han har krav.

- Efter to år og fem måneder hos United Cleaning uden ferie skylder firmaet mig mange penge, som de nægter at betale mig. Hvis jeg får dem, kan jeg tage hjem til min hustru og min søn.

Der findes tusindvis i samme situation som den kenyanske arbejder. Amnesty International dokumenterer i en ny undersøgelse, at over 2.000 mennesker har gået i månedsvis uden løn. De ansatte kommer fra bare tre af Qatars mange virksomheder.

Selv om over 1.600 af dem klagede via det nye klagesystem, som landet har indført, har ingen af dem modtaget kompensation gennem systemet. Det system blev ellers sat op som en del af forbedringerne at forholdene forud for VM.

- På trods af de betydelige løfter om reformer, som Qatar af afgivet forud for VM i 2022, er det stadig en legeplads for skruppelløse arbejdsgivere. Migrantarbejdere tager ofte til Qatar med håb om at give deres familier et bedre liv; i stedet vender mange hjem uden en krone på lommen efter at have brugt måneder på at jagte deres løn - med for lidt hjælp af det system, som burde beskytte dem, siger Amnesty Internationals Deputy Director of Global Issues, Stephen Cockburn, i en pressemeddelelse.

En vigtig nuance er, at de arbejdere, som Amnesty har fulgt, ikke har arbejdet direkte på VM-relaterede projekter. Resultaterne af undersøgelsen stemmer dog overens med, hvad Amnesty og medier tidligere har dokumenteret på eksempelvis nationalstadionet Khalifa International Stadium.

Derudover lovede Qatar, som Stephen Cockburn siger, netop bod og bedring som en del af forberedelserne til VM. Det gjaldt blandt andet nogle komitéer, som skal behandle arbejdernes klagesager, og en fond, som skal kompensere dem, der får medhold.

Ifølge Amnesty er komitéerne så overbebyrdede, at de klagende arbejdere ofte må vente et halvt år - og ikke de seks uger, som det var meningen. Fonden, der skulle oprettes, har endnu ikke set dagens lys, hvorfor selv dem, der får medhold i deres klager, ikke får deres penge.

Nogle får en brøkdel af det skyldige beløb fra arbejdsgiverne, mod at de dropper deres klagesag. Som Bijoy fra Indien, der havde 13.000 qatarske riyal til gode fra sin arbejdsgiver, fortæller i Amnestys rapport:

- Jeg tryglede formandens bror om bare at give mig 4.000 riyal (7.400 kroner, red.). Han gav mig 1.000 riyal og min flybillet. Jeg måtte glemme pengene og rejse.