Blog: Derfor skal Brøndby sælge Maxsø og Slimane

Jeg forstår udmærket, hvis der er en person eller to, der undrer sig.

For hvorfor i himlens navn skal Brøndby dog sælge holdets bedste spiller Andreas Maxsø og den lovende midtbanespiller Anis Ben Slimane, når det blandt andre er de to, holdet skal bygges omkring i de kommende år?

Det er ikke fordi, Brøndby svømmer i stærke offensivsspillere, efter Simon Tibbling blev solgt for en lille håndfuld millioner kroner til Emmen i mandags, så hvorfor sige farvel til flere spillere? Spillere, der skal bære holdet i næste sæson?

Det kan sagtens være, coronavirussen får dæmpet købelysten på transfermarkedet, det tyder en del på indtil videre denne sommer.

Det kan også være, Brøndby pludselig kommer til (mange) penge igen. Så skal profilerne, om ikke låses inde i en kælder, så i hvert fald blive et år eller to til.

Men jeg står altså fast på, at det giver god mening for Brøndby at sælge den stærke duo, hvis det rigtige tilbud dukker op, også selvom det kan ramme præstationer og tabellen i næste sæson.

Penge og tiltrækningskraft
For mig at se er det helt rigtigt af sportsdirektør Carsten V. Jensen, når han siden sin ansættelse for et år siden ved flere lejligheder har understreget, at der skal sælges spillere, og at de skal sælges markant dyrere end hidtil.

Brøndby er gået i stå med spillersalgene de seneste 15 år, hvor transfermarkedet er eksploderet og flerdoblet i størrelse. Glem salgene af folk som Simon Makienok og Christian Nørgaard, prislejet på 20-30 millioner for dem er simpelthen for lavt.

Brøndbys største salg per sæson
05/06: Daniel Agger, Liverpool, 63
06/07: Johan Elmander, Toulouse, 37,5
07/08: Marcus Lantz, Helsingborg, 4
08/09: Chris Katongo, Arminia Bielefeld, 15
09/10: Morten “Duncan” Rasmussen, Celtic, 12
10/11: Samuel Holmén, Istanbul BB, 7,5
11/12: Stephan Andersen, Evian, 2,5
12/13: Michael Krohn-Dehli, Celta, 7,5
13/14: Mathias Gehrt, Ado Den Haag, 0,7
14/15: Simon Makienok, Palermo, 18
15:16: Lukas Hradecky, Frankfurt, 20
16:17: Riza Durmisi, Betis, 15
17/18: Rezan Corlu, AS Roma, 4,5
18/19: Christian Nørgaard, Fiorentina, 26
19/20: Hany Mukhtar, Nashville SC, 20

Mens FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland sælger spillere for mellem 50 og 100 millioner kroner for de bedstes vedkommende, er Brøndby gået tilbage de 15 seneste år, samtidig med at transfermarkedet er eksploderet i størrelse.

Så længe Brøndby IF ikke kan sælge samme prisskilt på deres bedste folk, bliver det voldsomt svært at nå helt til tops. Man kan rase mod transfermarkedets og topfodbolds mekanismer, men indtil revolutionen, i hvert fald den på markedet for at handle fodboldspillere, kommer, er der ikke så meget andet at gøre end at kaste sig ud i rotteræset.

Brøndby er nødt til at gå denne vej
Hvis ikke Brøndby skal konkurrere i toppen via statsstøtte fra Jan Bech Andersen gennem aktieudvidelser og lån, er spillersalg den eneste vej frem til at finansiere gildet.

Det er i høj grad sådan, tingene fungerer i FC Midtjylland, hvor alle lån er betalt tilbage til ejer Matthew Benham, og hvor man skal lukke et hul på 60-70 millioner kroner i den øvrige drift via spillersalg, før man overhovedet kan begynde at tale om køb og overskud.

Sammenlignet med bare et enkelt godt spillersalg blegner entreindtægter, ja et enkelt storsalg kan udgøre det samme som størstedelen eller hele årsbudgettet i sponsorater.

Bare salget af Simon Tibbling, der har været reserve gennem længere tid, kastede et beløb, der svarer til en temmelig god sponsoraftale, af sig, og ganger vi Tibblings pris med 10, begynder det virkelige at batte noget.

Bronzeloft i næste sæson
Jeg er ikke ude på at skrive undskyldningerne for Niels Frederiksen og Carsten V. Jensen på forhånd, men i det større billede er det altså fornuftigt ikke at sætte alt ind på næste sæson ved at holde på truppen uanset omkostningerne og så yderligere udsætte arbejdet med at blive en af Superligaens storsælgere.

Som sagt kan coronavirussen smadre selv de bedste salgsplaner.

Men når Brøndby alligevel ikke har nogen realistisk chance for at vippe de to store FC-klubber af pinden i næste sæson, bør man kunne leve med en femte- eller sjetteplads (og så selvfølgelig forsøge at blive treer) i stedet for at sætte alt på spil for noget, der under alle omstændigheder næppe bliver bedre end en bronzemedalje.

Selvfølgelig skal en lille del af pengene bruges til at finde nye, dygtige, unge og ikke mindst salgbare spillere, for de virkelig stærke årgange i ungdomsafdelingen er stadig nogle år fra at være klar. Det var det, man gjorde med Anis Ben Slimane, og forsøgte med den uheldige, hofteskadede Tobias Børkeeiet.

Men nu hvor Brøndby alligevel har slået ind på en fornuftig kurs med et lavere spillerbudget, er denne sensommer tiden til at tænke langsigtet og klogt, også selvom det skulle koste 5-8 point i tabellen i en 2020/21-sæson, hvor man alligevel ikke når til tops.

Kedeligt? Ja.

Men med mindre, klubben bliver solgt til en ny hovedaktionær eller investorgruppe med endnu større mod på at brænde penge af i jagten på Superligaens topplacering, end Jan Bech Andersen havde i en håndfuld år, er der næppe andre veje frem, også hvis det koster en grå, sur sæson i midten af rækken.