Leder: Ville vi egentlig helst glemme Ronaldos påståede voldtægtssag?

Bragt i Tipsbladet den 5. oktober

Fodbold handler om at vinde kampe og trofæer, og kun få spillere i verden i de seneste 12-13 år har haft den positive effekt for deres hold, som Cristiano Ronaldo har haft.

Siden han forlod Sporting Clube for 15 år siden, har Manchester United, Real Madrid og Portugal vundet 25 trofæer med Cristiano Ronaldo på holdet, og det var klubpræsident Andrea Agnellis drøm om et Champions League-trofæ - og marketingafdelingen sagde ham næppe imod - der fik Juventus til at betale uhørte 880 millioner kroner for den 33-årige forward.

Ifølge den amerikanske kvinde Kathryn Mayorga og det tyske tidsskrift Der Spiegel, der i 2017 fik fat i historien via adgang til whistlebloweren bag ’Football Leaks’, har den globale superstjerne også begået voldtægt efter en bytur i Las Vegas i juni 2009.

Jeg vil anbefale alle over 18 år at læse historien, den ligger også på Der Spiegels hjemmeside i en engelsk version.

Hvad der i virkeligheden skete er op til politiet i Las Vegas at efterforske - de genåbnede sagen i denne uge.

Men selv hvis det viser sig, at der ikke er en sag at tage op her ni år efter, afslører Der Spiegels gennemresearchede historie, og Cristiano Ronaldos kommentar i sidste weekend, flere voldsomt ubehagelige sandheder om den globale stjernestatus og altoverskyggende jagt på sejre, der kendetegner fodbold og fodboldstjerner på allerøverste niveau.

Med tanke på den dokumentation, Der Spiegel henviser til, blandt andet et dokument, hvor Ronaldo selv skriver til sit advokatfirma, at Kathryn Mayorga sagde nej til sex adskillige gange, og at kvinden har haft selvmordstanker, er det decideret klamt at fremture med Donald Trump-versionen af ’fake news’ og at hævde, den amerikanske kvinde gør det for berømmelsens skyld, som Cristiano Ronaldo gjorde i sidste weekend.

Sagen viser også, at tilgivelsen eller de blinde øjne vendes til i proportionelt forhold til talentet.

For klubber og deres fans er spillerne at sammenligne med krigere – så længe de vinder kampe og trofæer, kan næsten alt tilgives.

Da Lionel Messi i 2016 blev dømt for skattesvig for et millionbeløb, ligesom Cristiano Ronaldo er blevet det, indledte FC Barcelona en hysterisk, latterlig kampagne, #WeAreAllLeoMessi, hvor fans blev opfordret til at fotografere deres åbne hænder og lægge billederne på sociale medier, åbenbart fordi det var åh så synd for den argentinske superstjerne, Barcelona tydeligvis var hunderæd for at miste med mindre end to år tilbage på Messis kontrakt i FC Barcelona.

I NFL var Dallas Cowboys-ejer Jerry Jones og holdets fans sidste år rasende, efter NFL-ligaen gav Cowboys-stjernen Ezekiel Elliott seks spilledages karantæne for partnervold – og det var vel at mærke NFL og ikke voldsmanden, der fik vreden at føle.

Hugo Lloris er fortsat Tottenham-anfører, selvom han kørte spritkørsel, og sådan kan man blive ved.

Hvis Cristiano Ronaldo bliver dømt, ville jeg som klubejer have svært ved at have ham ansat.

Men hvis han virkelig skulle ryge ud i Juventus i tilfælde af en dom, og det vil jeg se, før jeg tror det, så ville en anden Champions League-trofæbejler givetvis stå klar med en kontrakt.

Det er tankevækkende, at man på nettet får næsten lige så mange sidevisninger på Ronaldos ’fake news’-udtalelse som den påståede voldtægtssag. Og at der i flere af de nyhedshistorier, jeg har læst om sagen, er lagt vægt på, at Kathryn Mayorga risikerer at miste de 375.000 dollars, Ronaldos advokater spiste den amerikanske kvindes uerfarne advokat af med tilbage for otte år siden.

Man skulle næsten tro, vi hellere ville glemme denne sag, så vi kan bage op til Ronaldos retur til Old Trafford 23. oktober i ro og fred. Den tanke er ikke lige så uhyggelig som den skæbne, Kathryn Mayorga ifølge sin læge og psykolog har lidt siden mødet med Cristiano Ronaldo, men køn, det er den dælme ikke.