SL-bundhold brænder millioner af på redningsaktion

Superligaen satte januar-transferrekord med de tre tophold FC Midtjylland, FC København og Brøndby IF som lokomotiver.

Men det var ikke kun i toppen af rækken, der blev brugt millioner i håbet om enten at beholde den plads, man ligger på, eller rykker et par placeringer frem, så man ikke skal ned på visit i 1. division til juli.

Lad os tage et kig på stillingen her i vinterpausen.

Hvis vi kan være nogenlunde enige om, at AGF næppe kommer i nedrykningsfare [indsæt jeres egen AGF-joke om, at det er jo ER VM-år], efterlader det Viborg FF, OB og FC Nordsjælland, som Vejle Boldklub og SønderjyskE skal indhente for at forny Superliga-tilværelsen.

Hver af de fem klubber var aktive på januarmarkedet, men de var det på vidt forskellige måder og budgetter.

Oprykkeren Viborg har færrest penge af alle men fik erstattet topscorer Sebastian Grønning med den unge svensker angriber Marokhy N’Dione fra Elfsborg.

Man hentede også et par andre spillere, der kan presse sig på til startopstillingen, så for begrænsede midler fik VFF erstattet tabet af vitale Grønning, mens det største spørgsmål er trænerposten, hvor Lars Friis nok ender i AaB før forårspremieren, efter man har erstattet ham med Jacob Friis.

OB henter ikke spillere i bundter men gjorde sig bemærket med et par nye folk, Joe King og Mihajlo Ivancevic, der skal gøre forsvaret bedre, og det kan være svært at forestille sig, at fynboerne skulle sætte ni point til SønderjyskE eller ti point til Vejle over styr på 15 runder.

Og så er der FC Nordsjælland.

Her plejer man at være den mindst aktive af alle klubber i ligaen, når det kommer til at hente spillere udefra, men her gik man en ganske anden vej i januar med hele fem nye mand, der bør komme i startopstillingen eller spille meget.

FC Nordsjælland betalte over 20 millioner kroner i alt for nye spillere, og det er ganske enkelt aldrig set før i klubbens historie.

Egyptiske Mansour Group, der købte FCN for et år siden, har dybe nok lommer til at eje et Premier League-hold, hvis det var det, man havde lyst til, og selvom det overvejende er unge spillere, der er kommet til, bryder man her midlertidigt med ejernes mange penge i ryggen strategien for at undgå nedrykning og dermed beskytte førnævnte strategiske arbejde med talenter fra to akademier og penge til at hente de allerbedste teenagere i Skandinavien mod at blive sat flere år tilbage.

Det er umiddelbart ikke gode odds, SønderjyskE og Vejle har for overlevelse, men man gør forsøget.

SønderjyskE hentede ligesom FCN en håndfuld nye spillere, der bør komme i startopstillingen eller som minimum gøre sig bemærket i foråret, og det er gode penge, tre millioner kroner, man giver for den spændende, 20-årige amerikaner José Gallegos, der skal tilføre holdet noget ekstremt tiltrængt flair i offensiven.

Vejle fik også tre-fire mand, der skal spille fra start eller være væsentlige indhoppere fra bænken, men her er det endnu mere påfaldende, at ledelsen har fulgt cheftræner Peter Sørensens anbefaling om at skære væsentligt i antallet af førsteholdsspillere, fordi VB simpelthen havde for mange mand i truppen, både rent lavpraktisk til træning og som organisation, når det nærmest var 2/3 af spillerne, der sad udenfor og dermed ikke var tilfredse i efteråret.

Det er fem vidt forskellige måder at gå til en overlevelseskamp i foråret, men aktiviteten og viljen til at bruge penge viser, at de to nedrykningsfavoritter ikke har opgivet noget som helst, og at FCN, OB og Viborg ikke føler sig sikre.

Beløbene er mindre end i Premier League, hvor de tre hold under stregen har brugt 800 millioner kroner (Newcastle), knapt 200 millioner kroner (Watford) og 105 millioner kroner (Burnley) i januar, men princippet er det samme.

TV-pengene og chancen for at være del af transfermarkedet på højeste niveau er så attraktiv i Superligaen, at man hellere vil bruge millioner af kroner nu i stedet for at skulle bruge dem på massive udskiftninger i truppen til sommer, når man er rykket ned.

Hvordan de fem klubber i bunden af Superligaen klarer aner vi slet intet om, før vi har set de første par forårsrunder, men det er yderst interessant at se, hvor langt de er gået på januarmarkedet for at sikre sig de bedste muligheder for, at de undgår det sportslige og økonomiske ingenmandsland i 1. division.