Solstrålehistorier, knive i ryggen og agendaer: Guide til transfer-skæbneugen

Jeg er godt og grundigt forvirret for tiden.

For mig er årstiderne og fodboldkalenderen tæt forbundet, især efter jeg har beskæftiget mig fagligt med spillet i 15 år.

Så når hvepsene begynder at blive hidsige og sommervarmen endelig kommer til Danmark, mens man er lænket til kontorstolen efter en regnvåd sommerferie i juli, er det tegn på, at transfervinduet (det hedder jo sommertransfervinduet, men hvad skal vi kalde det nu?!) skal til at lukke.

I år føles helt forkert.

I det lokale supermarked er der kommet julesild på tilbud, min søn havde i sidste uge en rød julesweater på for at markere tremåneders-dagen til juleaften og for at stresse pædagogerne i daginstitutionen, og uden for er bladene begyndt at falde af træerne, ligesom man efterhånden må droppe shortsene om morgenen.

Hvepsene er efterhånden døde. Men stikke sig kan man stadig, fordi transfervinduet er åbent her en måned inde i efteråret.

En uge til
Om en uge, midnat mellem mandag og tirsdag, lukker transfervinduet i de fleste europæiske lande, inklusiv Danmark. Det er fem uger senere end normalt.

I England tager de endda 11 dage oveni med nationale transfers (dog ikke mellem PL-klubber), som vel er en pæn måde at sige, at de trængende Premier League-klubber hiver de bedste folk op fra Championship, mens Championship og League One ripper hylderne på reserveholdene i Premier League for lejespillere, der skal bruge deres fodboldliv på noget bedre end U/23-Premier League og at sidde og glo på bænken i Liga Cuppen.

For Superliga-klubberne og deres spillere betyder det konkret, at det må være fristende at trække salget til januar eller endda næste sommer. Så længe er der jo ikke til januar.

Priserne er faldet, coronavirussen skaber usikkerhed om både klubbernes økonomi, rejseregler og om hele skidtet ender med at lukke i flere uger eller måneder igen, selvom de færreste tror det og endnu færre tør tænke tanken.

Men skiftes klubber skal der, og meget kommer til at ligne sig selv, når transferhistorierne flyder i danske og især udenlandske medier i de kommende timer og døgn.

Qui bono?
Hvis jeg må give ét råd, vil det være at huske ekstra godt på, hvem en historie eller et rygte kommer til gode.

Det er ikke så forskelligt fra politisk journalistik fra Christiansborg. Politiske projekter, lovforslag og dagsordener skal sættes, døren åbnes og lukkes både overfor politiske rivaler og internt i partierne, og det er en evig kamp mellem medierne og de politiske partier om, hvad der skal ud.

Det samme sker omkring mulige klubskifter.

Spillere vil sælges, trænere vil have forstærkninger og lægge pres på ledelse og bestyrelse, agenter vil tage sig godt ud både for nuværende og fremtidige klienter.

Nogle gange er der interne magtkampe i klubberne om, hvem der skal have lov at bruge pengene på hvilken spiller, og vær også forvisset om, at de kampe findes med omvendt fortegn.

Sælgende klubber, de håbefulde spillere og deres agenter kæmper ben-hamrende hårdt for at positionere sig til drømmeskiftet, og det er tæt på, at alle kneb gælder, når kanonerne for alvor brager.

I kulissen er der rige mængder historier om Superliga-spillere, der var lige-ved-og-næsten på drømmeskiftet, men som fik smækket døren i hovedet af konkurrenter i sidste øjeblik.

Derfor er det en rigtig god idé i hvert fald at overveje motiverne bag de transferhistorier, man kommer til at læse i de kommende dage.

Den rigtige historie kan skabe eller smadre et klubskifte, den kan lokke potentielle bejlere ud af busken, den kan give en spiller en lukrativ kontraktforlængelse.

Mere end blot dumme journalister
For mig at se er det for simpelt bare at sige, det er medierne, der løber med sladder for at få en masse trafik og sælge annoncer. Nogle gange er det tilfældet, og for mange sportsmedier er transferdeadline juleaften, nytår og Black Friday i én og samme uge; selv VM-finaler har svært ved den interesse, der er for transfervinduet og de sidste dage, hvor fans og fodboldinteresserede enten håber på drømmetransfers til deres hold eller ‘hate’-læser rygter om de andre klubbers dumheder.

Men for medierne er der en stor opgave at løfte med at tjekke oplysninger og motivforske, især hvis man lige pludselig får historier serveret, især i dagene op til deadline, hvor selv hovedpersonerne i transferspillet har svært ved at holde styr på facts, og hvem der gerne vil opnå hvad i et ofte transnationalt spil om en milliontransfer med kendte og ukendte rivaler.

Et eksempel, der ganske vist fandt sted uden for transfervinduet, var i oktober for 10 år siden, hvor flere britiske medier fortalte, at Wayne Rooney var interesseret i et skifte til nyligt velhavende Manchester City.

Det var en historie, der rystede Fodboldengland, og døren blev lukket i igen få dage senere, da Rooney indgik en ny femårig kontrakt med Manchester United til en højere løn.

I Superliga-sammenhæng har vi en nylig stor transfersag med Pione Sisto i rollen, hvor medier i Vigo og omkring fodboldklubben Celta adskillige gange igennem 2020 fortalte om interesse for Sisto, hvilket kan tolkes som historier, klubben meget gerne ville have ud i håbet om at lokke købere til.

Og senest i denne uge var det interessant at se den tidligere nigerianske U/17-landsholdsspiller Ibrahim Said fortælle, at han skal til Viborg FF.

Efter et hattrick mod Ecuador ved U/17-VM i oktober sidste år skrev nigerianske medier om mulige klubskifter til Red Bull Salzburg, Manchester City, Club Brugge, Leicester og en lang række andre klubber. I Nigeria og i mange andre fodboldlande, inklusiv Danmark, er det ikke usædvanligt at se unge spillere forbundet med alle mulige topklubber, ofte uden at de nævnte spillere nogensinde kommer i nærheden af en storklub. Til gengæld kan det være med til at skabe et marked for disse spillere, når de ender i mindre klubber, som så henviser til den tidligere interesse fra storklubber.

Så: Hold øje med, hvem afsenderen er, og hvem der har noget at vinde ved, at historien kommer frem. Den tommelfinger-regel er også fin i årets øvrige 51 uger, men især når et “sommer”-transfervindue lukker, er den fin at have i baghovedet.