Tidligere dansk topdommer: Overraskende at UEFA indfører målteknologi
EM

Tidligere dansk topdommer: Overraskende at UEFA indfører målteknologi

UEFA har været barnlige, når det kommer til målteknologi, forklarer den Kenn Hansen på sin blog. Derfor kommer det meget bag på ham, at de nu åbner op for nytænkningen.

Under VM i Brasilien blev der taget målteknologi i brug af FIFA, og nu lader det til, at UEFA går i samme fodspor, så EM i Frankrig bliver med samme teknologi. Det siger det danske medlem af UEFAs eksekutivkomite Allan Hansen.

Det gør han i et interview med tv3sport.dk.

Ifølge ham så bliver det gennemført ved et møde i Nyon i slutningen af januar. Det er noget, som den tidligere topdommer Kenn Hansen ser frem til. Han havde dog slet ikke regnet med, at det var noget UEFA ville gå ind i. Det skriver han på sin blog på Lortedommer.dk.

- Det kommer som en stor overraskelse for mig, at UEFA har valgt at indføre målteknologien. Ikke fordi det ikke giver mening. Intet fornuftigt menneske har i mine øjne nogensinde kunnet argumentere imod effektiv teknologi, der kan bevise, om bolden har været over stregen, skriver Kenn Hansen.

For ham har UEFA igennem tiderne agereret meget uheldigt, når det kom til nytænkningen, der kunne modvirke fejl.

- Hvorfor har UEFA så ikke indført dette for længst? Fordi de på lidt barnlig vis insisterede på kun at bruge deres eget system. Måldommerne kunne sagtens løse problemet, sagde Collina. Det blev desværre modbevist under EM 2012, hvor ungarske Viktor Kassais måldommer overså, at bolden havde krydset stregen, lyder det fra eks-dommeren.

Derfor mener han, at det er nødvendigt, at man kombinerer både måldommer og teknologi. Måldommeren kan nemlig være med til at se forseelser i feltet, forklarer han.