Video : Tipsbladet
Superliga

OB-spiller: Gylden mulighed for point mod AGF

OB har nu tabt seks kampe i træk i Superligaen. Joan Simun Edmundsson er dog fortrøstningsfuld.

OB er i krise. 

Den fynske klub har tabt seks kampe i træk, og holdet har ikke scoret i de seneste fem Superliga-kampe. Offensivspilleren Joan Simun Edmundsson lægger ikke skjul på, at holdet er i problemer, men han bevarer troen.

- Vi har ikke mistet troen. Slet ikke. Det er tungt i dag, tungt i morgen, og når vi kommer til træning igen, for det er hårdt. Men mod AGF får vi en gylden mulighed for at få point, siger han til Fyens Stiftstidende.

- Hvis jeg bare vidste, hvorfor vi ikke har scoret i otte timer. Det handler vel om manglende skarphed og kvalitet. Jeg føler mig ikke presset, men prøver altid at nyde det, når jeg kommer ind på banen. Jeg spiller bedst, når jeg ikke tænker over noget, men det er individuelt. Vi har tabt mange i streg, og vi har helt klar modgang nu, tilføjer han. 

OB møder AGF på fredag på hjemmebane.