Video : Tipsbladet
Superliga

Urena kun papirarbejde fra Brøndby-exit

Det er kun de sidste stempler og underskrifter, der mangler, før Marcos Urena er fortid i Brøndby.

Marcos Urena er snart en færdig mand på den københavnske Vestegn.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller har ikke grebet chancen i Brøndby siden sit sommerskifte, og en angriber uden mål er selvsagt ikke noget, der er i høj kurs i ret mange klubber - heller ikke Brøndby.

Marcos Urena er blevet rygtet til MLS-klubben San Jose Earthquakes.

Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er costaricaneren tæt på at forlade Brøndby, men der mangler formalia i form af det sidste papirarbejde. Dermed nærmer Marcos Urena sig et farvel til dansk fodbold og Brøndby efter kun seks måneder i klubben.

En kilde bekræfter over for det amerikanske medie ESPN, at San Jose snart forventer at kunne præsentere Marcos Urena, der meget vel kan få selskab af den hollandske angriber Danny Hoesen.

Marcos Urena har været på banen i 13 Superliga-kampe for Brøndby uden at score.