Africa Cup of Nations-optakt: "Jeg elskede de spillere"

Fra Tipsbladet den 13. januar 2017.

Med managerjobbet i Swansea havde amerikanske Bob Bradley fået opfyldt en stor ambition og samtidig fået en enorm udfordring, men derfor havde han nu stadig tid til noget andet end Premier League-bold søndag den 13.november, midt i landskampspausen.

Der var seks dage til den næste ligakamp, og der var Egypten på skærmen. Hans Egypten.

Den søndag eftermiddag for to måneder siden havde den 58-årige amerikaner derfor tid til at sætte sig foran sin computer og endnu en gang se sine tidligere spillere på det egyptiske landshold i aktion. Bob Bradley var Egyptens landstræner fra september 2011 til november 2013, to af de mest hektiske år i Egyptens moderne historie.

Og egypternes modstander i kampen 13. november 2016 var Ghanas Black Stars, holdet der tre år forinden havde tilintetgjort Bob Bradleys mandskab i en afgørende playoffkamp, hvor Ghana i provinsbyen Kumasi kørte egypterne midt over og reelt sikrede en VM-billet med 6-1 sejren i det første af to playoff-opgør.

Nu var Egypten og Ghana igen løbet ind i hinanden i VM-kvalifikationen, denne gang i en af de fem puljer i sidste runde af den afrikanske kvalifikationsturnering, hvor vinderen i hver fireholdspulje indløser billet til Rusland.

- Jeg fandt kampen på nettet. Jeg følger stadig med i landsholdets kampe og taler regelmæssigt med en række spillere og ledere. Og så er Ghana jo en modstander, der fylder meget i egyptisk fodbold efter de to kampe i 2013, siger Bob Bradley til Tipsbladet.

- Jeg ved, at spillerne meget gerne vil med til VM, og at det også vil betyde meget for Egypten som samfund at få den oplevelse. Så de er selvfølgelig rigtig glade for den start, de har fået i VM-puljen, siger Bob Bradley.

For Egypten vandt 2-0 på mål af Roma-stjernen Mohamed Salah, der omsatte et klodset begået straffespark kort før pausen, og AlAhlys Abdulla El Said, der udnyttede et højt ghanesisk pres til at løbe kontra fem minutter før tid.

De to samme spillere havde scoret, i samme rækkefølge, i Brazzaville måneden forinden i en egyptisk 2-1 sejr over Republikken Congo, og dermed er Egypten fire point foran Ghana før de fire sidste runder i VM-kvalen, der, selvfølgelig, slutter med en egyptisk udekamp i Ghana.

Port Said
Tipsbladet taler med Bob Bradley over en Skype-forbindelse til Toronto. Her er Bob og Lindsey Bradley på besøg hos sønnen Michael, der spiller for Toronto FC og det amerikanske landshold, og dennes familie.

Bob Bradley skulle egentlig have været i Hull på den britiske østkyst for at spille FA Cup med Swansea, men til amerikanerens store skuffelse blev han fyret efter et nederlag til West Ham 2. juledag og bruger derfor den uventede, og måske sparsomme, fritid til at se børnebørnene og deres forældre.

For som fodboldtræner ved man aldrig, hvor kort eller lang pausen bliver, og man ved aldrig heller, hvor fodbolden vil tage dig hen.

Det oplevede Bob Bradley også tilbage i 2011, da han den 28. juli 2011 havde sidste arbejdsdag i det amerikanske fodboldforbund 28. juli 2011, fyret efter et nederlag til ærkerivalen Mexico i Gold Cup-finalen og et par barske nederlag til Spanien og Panama.

Kort tid efter blev Bob Bradleys målmandstræner på landsholdet og i Chivas, Zak Abdel, ringet op af præsidenten for det egyptiske fodboldforbund og spurgt, om Bob Bradley mon ville være egyptisk landstræner. Det ville Bob Bradley, der to måneder efter fyringen i USA blev præsenteret som egyptisk landstræner.

Han overtog et aldrende landshold med spillere som Mohamed Aboutrika, Ahmed Hassan, Hossam Ghaly, Wael Gomaa og målmand Essam El-Hadary, der havde fejlet i at kvalificere sig til VM 2010, men havde vundet de afrikanske mesterskaber tre gange i træk.

Med et forynget landshold slog Egypten Niger med 3-0 i oktober 2011, måneden efter tabte de erfarne landsholdsspillere med blandt andre Mohamed Zidan i startopstillingen 0-2 til Brasilien, og i januar 2012 gjorde Bob Bradley og hans folk klar til begyndelsen på VM-kvalifikationen i sommeren 2012.

I dokumentarfilmen ”American Pharaoh” fortalte Bob Bradley, at en egyptisk journalist havde spurgt ham, om Bradley eller hans assistenttrænere havde tænkt sig at komme til kampen mellem Al-Masry fra Port Said og Al-Ahly, der er en af Cairos og dermed Egyptens to største klubber.

Det havde de ikke tænkt sig.

”Godt,” havde journalisten svaret, han havde nemlig en idé om, at der kunne blive ballade til kampen.

Så Bob Bradley og Zak Abdel sad sammen med Bradleys kone Lindsay på stadion i Kairo og fulgte kampen i Port Said, samtidig med at de kunne følge Zamaleks kamp i Kairo. De holdt øje med Al-Ahlys keeper Sherif Ekramy, der i 2013 kom til at stå en række nøglekampe i VM-kvalifikationen, Al-Masrys Saad Samir, der i 2012 var til OL i London med Egypten, og en række vigtige landsholdsspillere i Al-Ahly som forsvarsspilleren Mohamed Naguib, den målfarlige forward Gedo og profiler som Mohamed Aboutrika og Abdella El Said.

I sekunderne efter Abdoulaye Cissé scorede til 3-1 for Al-Masry i tillægstiden og dommeren fløjtede af, stormede Al-Masry hooligans på banen for først at fange Al Ahly-spillere og derefter Al Ahlys fans.

På videooptagelserne var de mange urobetjente ikke ovenud interesserede i at standse begivenhederne, få minutter senere blev lyset på stadion slukket, og Al Ahlys fans kunne ikke slippe ud, da portene på deres endetribune var blevet lukket på et tidspunkt under kampen.

Mohamed Aboutrika var en nøglespiller på Egyptens landshold i de tre AFCON-triumfer i 2006, 2008 og 2010 og blev kåret til afrikansk klubfodbolds bedste spiller i 2012 og 2013.

Men den aften holdt den egyptiske playmaker en 14-årig dreng i favnen, da drengen døde af sine kvæstelser. Drengen var én ud af 74, der døde den aften.

Mange blev trampet og mast ihjel, andre blev stukket og tævet til døde, og Al-Ahlys portugisiske cheftræner Manuel José var en af mange, der sagde, han havde set folk blive kastet ud fra øverste tribuneafsnit. 72 af 74 døde var Al Ahly-fans, og sammen med adskillige andre egyptiske fodboldprofiler bestemte Aboutrika sig for, at hans fodboldkarriere var ovre.

- Der går ikke længe imellem, at jeg tænker på aften, siger Bob Bradley.

- Fra starten af tøvede jeg ikke med at kalde det en massakre, for det var, hvad det var. Der er for mange åbne spørgsmål den dag i dag. Hvorfor gik lyset ud? Hvorfor var Al Ahly-tilhængernes udgange på stadion lukket, siger Bob Bradley.

- I den situation var det vigtigt, at vi var folkets landshold. For mig var det rigtige at gøre, at vi viste vores støtte og mødtes med de familier, der havde mistet unge mænd i Port Said. Vores børn er i samme aldersgruppe som mange af dem, der døde. Nogle af vores spillere på landsholdet var med til at behandle de sårede nede i Al-Ahlys omklædningsrum. Det var så forfærdeligt, siger Bob Bradley om dødsfaldene og den aften, hvor han rystet forsøgte at følge med i udviklingen på stadion i Port Said hjemme fra tv’et.

Træningslejre i udlandet
Den aften kom til at betyde alt for Bob Bradleys to år som egyptisk landstræner. Regeringen aflyste resten af sæsonen i den egyptiske liga, en af Afrikas stærkeste og rigeste
klubturneringer, der først kom i gang igen 22 måneder senere.

Dagen efter deltog ægteparret Bradley i en sørgemarch for de døde, og i tiden efter Port Said mødtes de to amerikanere med familiemedlemmer til de døde fodboldfans i Port Said.

Adskillige af Bob Bradleys landsholdsspillere skulle overtales til at fortsætte karrieren, og arbejdet med landsholdet blev et puslespil, der sjældent er set magen til i moderne fodbold.

Men først og fremmest udstillede katastrofen de afgrundsdybe skel i Egypten.

Den autokratiske enehersker gennem flere årtier Hosni Mubarak var blevet afsat i februar 2011 og erstattet af en militærregering, der lovede demokratiske valg i 2012. Al-Ahlys ultras i fraktionen Al-Ahlawy var i bogstavelig forstand forrest på barrikaderne, da Mubaraks sikkerhedsstyrker i ugerne op til despotens fald sloges med demonstranter, og allerede i timerne efter katastrofen i Port Said forlød det fra mange forskellige kilder, at dødsfaldene på El-Masrys stadion var en kalkuleret hævn mod de ultras, der havde været forrest i kampen for at afsætte Murabak.

I såvel gadekampene op til Mubaraks fald som i timerne efter Port Said stod ultras fra de bitre rivaler Al-Ahly og den anden store Kairo-klub Zamalek sammen i protesterne mod sikkerhedsstyrkerne og Indenrigsministeriet, hvor nogle af de mest dedikerede Mubarak-støtter stadig sad i vigtige stillinger.

Men selvom Port Said og revolutionen havde fået selv rivaler fra Zamalek og Al-Ahly til at stå sammen, afslørede katastrofen også en tredeling af Egypten med dybe kløfter mellem tilhængerne af Mubarak og militærstyre, tilhængerne af det Muslimske Broderskab, der i juni 2012 vandt de frie valg og ville sætte religion i centrum for samfundet, og en mindre procentdel af egypterne, der ikke ville nogen af delene.

Bob Bradley og hans trænere skulle navigere gennem forbitrede konflikter, mens de skulle arbejde udenom lukningen af den nationale liga, hvor de fleste af landsholdsspillerne
spillede før Port Said.

Ligesom i resten af samfundet var truppen og staben også splittet i synet på Egyptens politiske fremtid, men ifølge Bob Bradley gav det ingen problemer i landsholdslejren. Han satte derimod landsholdet i tale som en bastion, et samlingspunkt og fyrtårn i et samfund præget af konflikter og ustabilitet.

- Jeg så min opgave sådan, at jeg skulle skabe et så stærkt og sammenhængende landshold som muligt. Som gruppe skulle landsholdet være et positivt samlingspunkt i
et egyptisk samfund, der havde brug for forbilleder, siger Bob Bradley.

På landsholdet satte Bob Bradley sammenholdet i centrum.

Han satte sig ind i egyptisk kultur og væremåder, og når landsholdet var samlet, krævedehan konstruktiv kritik og respekt for holdkammerater såvel som ledere, chauffører og dem, der klippede græsset og satte net i målene.

Udadtil gjorde Bob Bradley en dyd ud af at tale om landsholdet og spillerne som en familie, som brødre. Det ramte plet hos såvel spillerne som fansene, der også respekterede amerikaneren for at blive i Egypten og Kairo på trods af revolutioner, optøjer og katastrofeni Port Said.

- Jeg oplevede aldrig problemer mellem spillerne, trænere, ledere eller nogen andre omkring landsholdet. Der var så stor respekt for det fælles mål og for det, vi ville bygge sammen, at der aldrig opstod problemer. Der var forskellige holdninger til det, der skete i Egypten, men alle brændte først og fremmest for at være del af landsholdet, siger Bob Bradley.

- Vi havde betydelige udfordringer. Vi stod uden national liga, og mange af spillerne fik ikke deres løn. Så vi gav os til at arrangere alle de træningslejre og træningskampe, vi kunne. Jeg er evigt taknemmelig for de folk i staben og fodboldforbundet, der knoklede for at stable det på benene. Vi spillede kampe og var på træningslejre i Qatar, Dubai, Libanon, vi var endda på træningslejr i Khartoum i Sudan. Og det fungerede, siger Bob Bradley.

Fra 1. februar 2012, hvor katastrofen i Port Said fandt sted, til slutningen af VM-kvalifikationen i november 2013, spillede Danmark 11 træningskampe. Egypten spillede 25.

- Man kan godt sammenligne det med at have et klubhold. Som træner vil man gerne have, at spillerne får regelmæssig spilletid i ligaen. Men på en måde var aflysningen af ligaen også med til at udfordre en række af vores spillere på deres klubfremtid. Al-Ahly og Zamalek er to af de stærkeste og største klubber i regionen og har opnået meget. Uden en national liga var en række af vores spillere nødt til at træffe et valg og fortsætte deres karriere i udlandet, siger Bob Bradley.

Det fungerede.

Mohamed Salah scorede i fjerde minut af overtiden mod Guinea i anden puljekamp i juni 2012 på oplæg fra Mohamed Zidan, og det sendte egypterne på kurs mod 18 point i seks kampe og 16 scoringer i VM-puljen. Men så blev Ghana trukket til de sidste playoffkampe. Mohamed Aboutrika reducerede til 1-2 kort før pausen, men i den kamp, hvor forsvarsspillet var mest i fokus, faldt det hele sammen, og Egypten tabte 1-6.

- Vi vandt syv ud af otte VM-kvalifikationskampe. Jeg tror, at alt det, der var sket i de to seneste år, tyngede spillerne for meget, siger Bob Bradley.

Udviklet hold
Den amerikanske træners aftale med det egyptiske forbund udløb efter returkampen mod Ghana, og efter nytår overtog Bob Bradley så norske Stabæk. Siden har Bob Bradley også trænet franske Le Havre og, i 2½ måned, Swansea i Premier League, hvor han som den første amerikanske manager ikke fik megen succes endsige mulighed for at ændre en svækket trup i et transfervindue.

Men egypterne har Bob Bradley ikke sluppet, heller ikke når der har været travlt i de tre efterfølgende klubansættelser.

Mohamed Salah (Roma), Mohamed Elneny (Arsenal), Ahmed Hegazi (Al-Ahly, eks-Fiorentina) og Ahmed Hassan Maghoub (Braga) er fire af Egyptens profiler ved de afrikanske mesterskaber i Gabon.

De er 23-25 år gamle og fik alle chancen af Bob Bradley, da den nationale liga i Egypten lukkede ned efter Port Said. Fælles for de fire var også, at de var blandt de spillere, der tog til udlandet, og Bob Bradley har store forhåbninger til sine tidligere spillere og det egyptiske landshold, der møder Mali på tirsdag i den første gruppekamp.

-Jeg taler stadig med flere af spillerne fra dengang, som Salah og Mohamed El Nenny, og med flere andre omkring landsholdet. Jeg ved, at det afrikanske mesterskab også betyder meget for landsholdet og fansene med den flotte historie, Egypten har i turneringen. De her spillere er altid tændte, når de er med landsholdet, også når de kommer hjem fra deres klubber i Europa, siger Bob Bradley.

- Héctor Cúper har gjort et godt stykke arbejde som landstræner. Især forsvaret ser rigtig stærkt ud, og jeg synes, det lover godt for både de afrikanske mesterskaber og for VM-kvalifikationen senere på året, siger Bob Bradley.

- I VM-kvalifikationen fylder den gode start med seks point i to kampe og Ugandas overraskende point i udekampen i Ghana. Det vil betyde så meget at komme med til det første VM siden 1990. Egypten har Uganda ude og hjemme i de to næste runder, og jeg tror, de kampe bliver afgørende. Uganda har udviklet sig flot med Milutin Sredojević som landstræner, det er blevet et godt hold efter at Milutin har arbejdet med der i nogle år, siger Bob Bradley.

Man fornemmer, at Bob Bradley ikke vil have noget imod at se Egypten overvinde Ghana i såvel de afrikanske mesterskaber som VM-kvalifikationen, ligesom holdet gjorde i Kairo i november sidste år.

- Vi havde et rigtig godt indtryk af Egypten og egypterne. Hvis man taler med dem og viser, man er der af de rigtige årsager, er de særdeles imødekommende. Vi fik venner for livet, og jeg fortryder på ingen måde min beslutning om at arbejde der og den tid, vi havde i landet, siger Bob Bradley.

- Jeg elskede de spillere, det var nogle gode mennesker. En mand som Mohamed Aboutrika var en brother-in-arms, der ville gå igennem tykt og tyndt for holdet. For deres og Egyptens skyld håber jeg virkelig, de klarer sig godt til mesterskaberne i Gabon og i VM-kvalifikationen, siger Bob Bradley.