Benitez vil ødelægge Chelsea-handel
Foto: Mark Robinson/GettyImages
Premier League

Benitez vil ødelægge Chelsea-handel

Newcastle-manageren vil lokke Willy Caballero til klubben, selvom han egentlig er på vej til Chelsea.

Willy Caballero er blevet en ombejlet herre, efter hans kontrakt med Manchester City ikke blev forlænget. 

Chelsea har kontaktet den argentinske målmand, der skal hentes ind som reservekeeper for Thibaut Courtois. Den tidligere backup Asmir Begovic har nemlig takket ja til et skifte til Bournemouth. 

Men nu kommer en hindring i form af Rafa Benitez og Newcaslte i vejen for Chelsea. Benitez vil nemlig hente Caballero ind som førstekeeper hos nyoprykkerne til Premier League. Derfor er der rigeligt at tænke over for keeperen og hans agent. 

- Vi har nogle tilbud fra England, og han vil gerne blive i England, siger Caballeros agent, Adrian Faija til Goal.com.

- Newcastle er koldt, men flot, og strandene i Brighton er smukke og nemt fremkommelige fra London.

Også Boca Juniors har erklæret sig interesseret i Caballero, men der er dog ikke kommet et bud fra dem.