AC og Pierre-Emile Højbjerg på Rundens Hold hos Goal
Foto: Getty Images
Premier League

AC og Pierre-Emile Højbjerg på Rundens Hold hos Goal

Både Andreas Christensen og Pierre-Emile Højbjerg er på Rundens Hold hos Goal.

Pierre-Emile Højbjerg fik langt om længe chancen for Southampton, da den sydøstengelske klub søndag mødte Everton. Danskeren spillede alle 90 minutter i 4-1-sejren over The Toffees, og Højbjerg leverede en glimrende præstation på den centrale midtbane.

På Southampton FC's officielle Twitter-profil blev Pierre-Emile Højbjerg kåret som man of the match, og Goal har ligeledes noteret sig den flotte præstation fra danskeren. Mediet har således den tidligere landsholdsspiller på Rundens Hold i Premier League. På det samme hold er Andreas Christensen, der spillede en flot kamp for Chelsea mod Liverpool.

Om Pierre-Emile Højbjerg skriver Goal: Midtbanespilleren havde 96 afleveringer, og 92 procent ramte en medspiller, da Southampton vandt 4-1 over kriseramte Everton.

Om Andreas Christensen skriver Goal: Forsvarsspilleren ramte en medspiller på 96 procent af afleveringerne og var en del af en fremragende bagkæde, der holdt Liverpool nede på kun et par chancer og et mål på Anfield.

Rundens Premier League-hold ifølge Goal:

Lukasz Fabianski

Kieran Trippier, Andreas Christensen, Laurent Koscielny, Mamadou Sakho

Xherdan Shaqiri, Fernandinho, Pierre-Emile Højbjerg, Dusan Tadic

Mohamed Salah, Charlie Austin


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.