Video : Tipsbladet
Landshold

Messis hattrick sikrede Argentina sejren i testkamp

Natten til onsdag dansk tid havde Argentina ingen problemer med at afvise Haiti i en testkamp før VM. 4-0 vandt argentinerne med.

Bare 17 minutter inde i nattens opgør mellem Argentina og Haiti sørgede Lionel Messi for en føring til hjemmeholdet. Målmand Johnny Placide snittede akkurat bolden med sine næver, men Lionel Messis afslutning på straffesparkspletten endte alligevel i netmaskerne.

I midten af anden halvleg blev han da også dobbelt målscorer, før han fem minutter senere kronede sin indsats med målet til 3-0 og dermed fuldendte sit hattrick. 20 minutter før tid lukkede Sergio Agüero kampen til 4-0.

Men trods storsejren holder Lionel Messi begge ben på jorden, inden VM går løs.

- Vi kommer ikke som favoritter, fordi vi havde det svært i kvalifikationen, men vi træner godt og vil give det et forsøg, siger Barca-stjernen ifølge Ritzau.

Argentina møder Island den 16. juni i deres første VM-gruppekamp.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.