Sikosek i tvivl om fremtiden: Jeg skal spille kampe
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Sikosek i tvivl om fremtiden: Jeg skal spille kampe

Gregor Sikosek er en af de spillere, der er på vippen i Brøndby, men i første omgang går han på træningsbanen og forsøger at holde sig til.

Efter næsten et år i Silkeborg stod venstre back Gregor Sikosek igen i Brøndby onsdag, klar til træningsopstarten.

Sloveneren, 24 år, er kommet tilbage til et Brøndby-hold, hvor konkurrencen er øget på de to backs med tilgangen af Björn Kopplin og Jens Martin Gammelby, og det må derfor også siges, at han er på vippen i Brøndby.

Sikosek imponerede ikke, da han fik chancen i Brøndby, og i Silkeborg var det også med begrænset succes, at han spillede, til Gustav Dahl blev helt klar og overtog positionen.

Men Sikosek er ikke på nuværende tidspunkt klar til at melde ud, at han skal videre - i stedet sparker han snakken til hjørne.

- Det var det rigtige at skifte på leje, for jeg tror ikke, jeg havde spillet så meget, hvis jeg var blevet her.

Hvordan ser du din rolle i Brøndby, nu du er vendt tilbage?

- Det her er på et helt andet niveau. Vi har mange spillere, nok også for mange. Så klubben laver nok nogle cuts, men alle spillere får chancen for at give 100 procent, og så må vi se.

Du skal vel også være et sted, hvor du spille fast?

- Mit mål er at spille kampe. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men jeg ved, at jeg vil spille.

Tror du, det er realistisk at spille fast i Brøndby?

- Det ved jeg ikke. Jeg gør mit bedste, så må vi se.

Du har halvandet år igen af din aftale, så der er vel også en chance for, at du bliver her?

- Ja, det er der. Vi må se, hvad der sker. Jeg ved det ikke lige nu.