Video : Tipsbladet
Superliga

Marvin Schwäbe: Skønt at hjælpe holdet

Den nye Brøndby IF-målmand holdt buret rent i sin første optræden for de blå-gule.

Lukas Hradecky og Frederik Rønnow. Jo, der er ingen tvivl om, at den nye førstemålmand, Marvin Schwäbe, skal løfte en tung arv i Brøndby IF.

I går fik han debut, da Brøndby IF åbnede Superligaen mod Randers FC, og han fik en optimal debut ved at være en sikker sidste skanse og holdt buret rent i 2-0-sejren.

- Det var fantastisk at vinde, og jeg er meget glad for min debut. Derudover er det skønt at hjælpe holdet med mine redninger, men først og fremmest er jeg bare glad for at være en del af denne her trup, siger Marvin Schwäbe til klubbens hjemmeside.

Marvin Schwäbe viste undervejs i kampen, at han i bedste Manuel Neuer-stil også kan fungere som sweeper. I flere omgange var han nemlig ude af feltet og afværge ellers potentielt farlige situationer.

Marvin Schwäbe er kommet til Brøndby IF fra Hoffenheim denne sommer.