La Liga-præsident: Skattemæssige fordele fik Ronaldo til Italien
Foto: Getty Images
La Liga

La Liga-præsident: Skattemæssige fordele fik Ronaldo til Italien

Fra 52 procent til 46 procent af sin løn i skat. Det er forskellen for Ronaldo, når han flytter til Italien, og dét skulle spille en stor rolle i skiftet til Juventus, forklarer La Liga-præsidenten Javier Tebas.

Christiano Ronaldo skal i de kommende fire sæsoner spille for de seneste syv års italienske mestre, og når han kunne vælge at flytte fra den spanske storklub Real Madrid til Italien, så skyldes det skat.

Det slår La Liga-præsident Javier Tebas fast i et interview med den spanske sportsavis Marca.

Ronaldo har tidligere været i det spanske skattevæsens kløer, men det handler i dette tilfælde ikke så meget om, at han blev snuppet for at have snydt for op mod 100 millioner kroner. I stedet handler det om trækprocenter.

Ifølge Tebas er den højeste procentsats i Italien på 46 procent, mens den i Spanien er på 52 procent. Det er et problem, forklarer turneringspræsidenten.

- Ronaldo vil tjene flere penge i Italien end i Spanien, så var har ikke en fordel her. Det er et problem for os, fordi det modarbejder at vi kan konkurrere på det internationale marked. Spillerne kan jo tjene mere efter skat andre steder end her, siger Tebas.

Han peger desuden på, at Spanien har de dårligste forudsætninger af de store ligaer, når det kommer til skat. Det er noget, som han mener, at man må gøre noget ved, da man i stedet straffer sig selv.

Ronaldo står angiveligt til at tjene 225 millioner kroner om året i Juventus.