Lyngby måtte nøjes med uafgjort
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg
1. division

Lyngby måtte nøjes med uafgjort

Lyngby BK havde massevis af chancer, men formåede ikke at score, da de spillede 0-0 mod Fremad Amager.

Lyngby BK var uden Nicki Bille, da de onsdag aften skulle op mod Fremad Amager, og begge hold kunne i den grad trænge til point for at forsøge at komme væk fra bunden af 1. division.

Fra kampens start pressede Lyngby BK meget på, og Gustav Marcussen var flere gange lige ved at blive farlig. Flere gange havde de kongeblå chancer, men dem udnyttede de ikke i første halvleg.

I starten af anden halvleg fik Lyngby BK tildelt straffe, men heller ikke her kom der hul på bylden. Mathias Hebo tog straffesparket, men han missede chancen for at bringe hjemmeholdet foran.

Lyngby BK fortsatte med at lægge pres på, men de havde svært ved at finde nøglen til målet.

Dermed endte kampen 1-1, og Lyngby BK ligger stadig nummer ni, mens Fremad Amager kravler op som nummer ti.