Video : Tipsbladet
Ligue 1

Mbappé opfordrer ombejlet Ajax-spiller til PSG-skifte

Kylian Mbappé vil gerne se den hollandske landsholdsspiller, Frenkie De Jong, i Paris Saint-Germain.

Mandag aften blev Kylian Mbappé kåret som den bedste spiller under 21 år ved Ballon d’Or-uddelingen, og efterfølgende kunne han fortælle til France Football, at han gerne ser Frenkie De Jong i Paris Saint-Germain.

De to unge spillere har stået over for hinanden i to landskampe i dette efterår, og her har Kylian Mbappé været imponeret over Ajax-spilleren, som efter sigende også er i søgelyset hos Manchester City og Barcelona.

- Han er en spiller, som virkelig imponerede mig under vores to kampe mod Holland. Hans overblik og kvaliteten i afleveringerne, som bryder linjerne, gør ham meget værdifuld. Specielt fordi han også er i stand til at erobre et betydningsfuldt antal bolde.

- Han er helt ærligt meget velkommen i Paris. Det fortalte jeg ham også, for han ville være enormt god for os. Efter det vil han træffe sit eget valg, fortalte Kylian Mbappé til det franske medie.